Gåådbassierne gik omkring og samlede 1 skp. malt af hver gårdmand til påskegildet, der holdtes i to gårde, de gamle og børnene var i den ene, og den vogsne ungdom i den anden. De to piger, der stod for pigelegestuen nytårsdag om aftenen, de delte nytårsgaver ud, og de to karle, de tog til nytårsgaver, de var gåådbassier. Om påsken skulde gåådbassierne...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Den kloge Smed i Lonborg kunde mane Fanden, men derfor måtte han også en Gang høre ham til. De kloge Folk var både frygtede og beundrede. De kunde måle, signe og vise igjen, kurere Sygdomme og ved Læsning hindre en eller anden Skade eller bøde på den. Fremdeles kunde de stille Blod, stille løbske Heste og andet mere. Man tiltroede Præsterne en særlig...
Min Farbroder Mikkel Kristian fik en Gang en slemme Sygdom, og de søgte Doktor både her og der, men der var ingen Ting, der hjalp. Så rejste de da ned til Kristen Spillemand i Farsø, og min Fader og min Faders Moder var med. Da de kom ind og havde fortalt, hvordan det stod sig, sagde Kræn Spillemand: »Ja sådan gjør de alle Tider, når de er halv døde, så...
da.etk.DSnr_06_0_00283
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Der var en rig Mand på Frederiksværk, der gik under Navnet den rige Marskandiser, men han hed Alfred Larsen. Ingen Mennesker vidste, hvordan han var bleven så rig, eller hvor han havde sin Rigdom fra. Men der gik almindelig det Rygte, at han havde forskrevet sig til Fanden. Det hed sig, at han havde Skibe på Søen og mange Penge i udenlandske Banker. Hans...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
Her i Gården, som a er Aftægtsmand, har i gammel Tid boet en Birkedommer. Den Gang kaldtes Gården Bundgården; og i et lille Sted, der ligger neden for, hvor Mejeriet nu er, holdtes der Ting. Derfor kaldes Stedet endnu Domhuset. I Gården var der Skrivestue, men når der skulde føres Sag og afsiges Dom, skulde de ned i Domhuset. Gården var den Gang en stor...
Min Fader fortalte om en Herredsfoged i Bræstrup, der skreg så gruelig, da han skulde dø. Han råbte, han kunde ingen Nåde få, for det han havde dømt så mange uretfærdige Domme. Præsterne trøstede ham, men han sagde: »Hvad kan det hjælpe!« Han frygtede jo for Helvedes Ild. Kirsten Marie Jensdatter, Rørbæk Sø. Ring S., Tyrsting H.
En Mand, der en Gang boede i Voldborg Kjær og hed Kristen Torbensen, var bleven formuende, uden at Folk kunde begribe, hvorfra han havde fået sin Rigdom. Man troede da, at han havde fundet Danske Sagn. IV. 16 nogle nedgravede Penge. Men sandt er det, at han forlangte, da han lå på sit Dødsleje, at hans Lig på Begravelsesdagen skulde kjøres over Mørksø...
Linderne har oprindelig bygget Handbjærg Hovgård. Stamfaderen til disse Linder var Bissekræmmer, og han kom til et Sted, hvor der var drevet noget Strandgods ind og deriblandt et Trug, som brugtes af Folkene til Svinetrug, men oprindelig skal være bestemt til Døbefont og skulde have været sendt til Rusland. Han kjøbte det, og nu viste det sig at være af...
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
Der er en lille By i Højslev, der hedder Halskov. I Hojslev har en Gang været hel Skov, men i Halskov har været halv Skov, deraf Navnene. Min Bedstemoder fortalte, at Kloster Skov har strakt sig helt op gjennem Hald og op så vidt, som Kloster Sogns Ejendom strækker. Hun tjente i Lejstrup som 12-års Pige og var med til at gå herned i Skoven at samle...
Ældre endnu levende Folks Bedsteforældre kunde huske, at Klosterskov i Ugilt Sogn og Dal Skov i Tolne Sogn stødte sammen på Strøget gjennem den sydlige Del af dette Sogn. Egetræes-Stolperne i den gamle Lade ved Gården Bakken skal, påståes der, være tagne i en for længe siden forsvunden Skov i Gårdens Ejendom. De store Hedestrækninger er endnu bevogsede...
Tinghøjene ligger i Skjellet mellem Rostrup og Valsgård Sogne, men a ved ikke, enten de hører til Rostrup eller Vebbestrup. Det er et Par Bøsseskud vest for den gamle Ålborg-Vej. Hindsted Herred er vel opkaldt efter en By, som hed Hindsted, men det Navn kjendes nu ikke. Norden for Højene og lidt til Øst ligger Stændstrup, og der har været en Kirke, som...
Allinggård kan ikke brænde, så længe en vis Sten ikke bliver flyttet, men ingen ved, hvilken det er. En Gang skulde de flytte en Sten ude i Haven bag Hestestalden, men det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde hverken flytte eller sprænge den, og så mente Folkene, det var klogest at lade den ligge, da de kjendte Spådommen om Stenen, og Stenen vidste måske...
Søndergårde i Emmerlev Sogn de havde Proces med dem, der boede på Kugsbol om Stolestader i Kirken (æ Standels). Dem på Kugsbøl de var fattige, men højere i Rang end dem på Søndergårde. Derfor vandt de Sagen. De havde en vogsen Søn på Kugsbøl, og da han nu havde hørt Dommen og fået Papirerne udleverede, så rejste han hjem på det, men blev overfalden på en...
Min Bedstefaders Oldefader hed Søren Vorm, for det han havde skudt en stor Lindorm, der vilde sno sig om Århus Domkirke. Da han havde skudt Ormen, blev han spået af en gammel Kone, at så længe der var en Blodsdråbe af den Familie i Gården, så skulde de ikke blive fattige. Min Oldefader sørgede sådan, da min Fader solgte Gården til hans Broder, og denne...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
