. . at domme om livet eller doden, ligesom der findes de eller de bogstaver i ens navn. De vulgi.
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
En herre havde drømt, at der var en sivvibusk på det sydost hjørne af Skjørping kirkegård, og når han grov ned ved den, skulde der blive en hellig kilde, for det vand var der lægedom ved. Han var netop svag, og så rejste han efter det, og der blev også hul og fundet vand. Efter rygte kom han sig. niels kristensen, tørring.
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
da.etk.DS_04_0_01895
En aften var der bindestue i Kniidstrup, og ungdommen fra Torning var med. Da de sent om aftenen skulde hjem, var en bæk, som de skulde over, på grund af et stærkt tobrud, gået over sine bredder, så at den dannede en lille sø. Mens de nu stod og rådslog om, på hvilken måde de skulde komme over, fik én af dem oje på en gammel hvid hest, som gik og...
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgård, hvor Væsener af den Art, som kaldes Eliekvinder, menes ofte at have vist sig.
Omtrent $00 alen øst for Menstrup ligger Elmebjoerg eller Menstrup bjærg. Der fortælles, at oppe på bakken under en stendysse, som nu er ryddet væk, ligger skjult et guldbord. Ejeren skal en gang kjøre sin plov i stykker på det, men så skal han jo tinde det og blive så rig, at der ikke skal være ende på hans rigdom. Mine forældre ejer det stykke af...
En husmand, Anders Balle, i Randrup, der i sin ungdom tjente på Tandrup, hørte en gang en gammel hovbonde fortælle, at st. Tøger hver dag både morgen, middag og aften kommer af æ vesten og går ned til hans kjelde i skikkelse som et andet menneske for hvem der kan se ham, men kun de synske kan det. joh. nielsen, randrup.
I Rerslev sogn findes en lang dysse, der kaldes Langedys. Dog skal navnet ikke være kommet af dens form, men af en kjæmpe, som skal hvile der under, ved navn Esben Lange. Fra min barndom kan jeg huske begyndelsen af et vers om ham: Esben bispen Lange! der ligger en sten på din pande. a. n.
Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved...
