Der er to herregårde i Velling ved Ringkjøbing, den ene hedder Rydbjærg og den anden Vennergård. Midt imellem dem lå en bondegård, der hed Holmagre, og den mente de begge at have ret til. Men det skulde jo afgjøres, hvem den skulde tilhøre. Så var der elleve mænd til stede for at domme i sagen, og de var blevne underkjøbte af manden på Rydbjærg og tog...
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
En aften gik en fader og søn ud ad den såkaldte mellemallé eller kjæltringalléen. Det var under krigen 1848--50, og sønnen var soldat, men han var netop hjemme i den tid. Det var et ravende mørke, så man næsten ikke kunde se en hånd for sig. Nu hørte sønnen en vogn komme kjørende, og den var, efter lyden at domme, meget svært læsset, sådan skar det i...
En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
Landsdommeren havde en pige, som tjente ham, og hun skulde passe barnet. Men ved uforsigtighed stod hun og lod det falde ud af et vindue, så det slog sig ihjel. Så fældede han den dom over hende, at der skulde 4 vildsmakker for eu pigtønde, og der skulde hun stoppes i. Så rendte de efter sigelse med hende, så længe der var liv. De rendte om ved Nå-ege og...
da.etk.DS_04_0_00562
Norden for Gub sø har der også ligget en gård. Ejendommen, som den ligger på, kaldes Belderup. Da heden blev dyrket op, var der tydelige spor af grundsten, og det havde ingen lille gård været. Der er en lavning på marken, der kaldes Romandskjælder, og Stoffers kjelde lå lige neden for gården efter søen til. Lige ved søen er der tydelig kjendt, at der har...
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
Holger Dauske skal være begravet i Viborg domkirke. Så kaldte han på nogen og vilde fornemme, om den kristne hånd var stærk. Men der var ingen, der turde byde ham deres hænder. Der går da én hen og stikker en stålgreb ind til ham. Den klemmer han lige sammen, og så siger han : Nej, den kristne hånd var for svag endnu. Kristine Madsdatter, Havredal.
Den første mand, der stjal kål, er ham, der nu sidder på månen og kaldes »manden i månen>. Han havde en aften, mens han var her på jorden, og altså for han fik den plads, han nu har, stjålet en del kål og var på vejen med dem hjem. Da modte han en mand, der spurgte ham, hvor han havde fået dem fra. «Jeg har ikke stjålet dem,> svarede han. «Jo, det...
På Røgsted byes mark i Vrejlev sogn findes en mængde både små og store høje, og en af de største kaldes Bavnhøj. I den siges der for sandhed at være troldfolk. En gårdmand der fra byen, Lars Ostergård kaldet, har fortalt følgende til en kone, som igjen har fortalt det for fuldt pålideligt. En dag, han gik og pløjede oppe ved højene og havde sin dreng med...
Tre mænd i Haderup havde en aften siddet og sviret et sted, og da de gik hjem ad, kom de forbi kirken. De gik ind på kirkegarden, og den ene stod op på en grav og sagde: I Jesu navn står op, I døde. og modtag jeres dom! I det samme rejste en skikkelse sig op i nærheden og sagde: Her er jeg, Herre. Manden fik en sådan forskrækkelse, at han mistede...
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
Ovre i By skov var der tre røvere, Per Dik, KyvlingSøren og -Tens Knof, og de liavde kast dom en hule inde i skoven og lå og overfaldt folk. Så fik de fat i de to, og de kom i slaveriet ovre i Kjøhenhavn, men den tredje, Per Dik, han undslap og kom til Underup og var hos en smed og opholdt sig. Smeden havde ikke andet over hans stue end nogle stange med...
For nogle år siden, da betjentene foer omkring og snagede efter brændevinstøj, havde de bestemt at ville ligge i Skivum kro om natten. Men Skivumboerne havde fået nys om det, og så blev der nogle udsendt for at mode dom og vise dem gal vei. De andre rottede sig sammen og lagde sig nede i hulvejen, der lober lige forbi Ottebakken. Da nu betjentene kom, av...
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Tre studenter sad og pratede af, hvem der turde gå op i en begravelse og hugge en gaffel i en ligkiste. Så erklærede den ene, at han turde gjøre det, og han går med gaffelen. Da han kommer ind til kisten, hugger han godt nok gaffelen i med de ord: Stå op, du døde, og kom for dommen! Men da han så ikke 'kom tilbage, måtte de andre til at opsoge ham. Han...
Sandet blæste så højt op om Hune kirke, at det nåede helt op på taget, og hyrdedrengene løb langs hen ad tenningen af blytaget. Så kom der en stærk sydoststorm og blæste sandet bort igjen, men det blev dog liggende til midt op på muren lige til under vinduerne. I min barndom var det således, og vi drenge morede os med det store ekko, der da var. Det var...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
