Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
Imellem Yrensted og Ingstrnp er en bæk, der kaldes Tiendebækken. Den bar løbet gjennem Ingstrup so, som nu er udtørret og forben bar været en stor sø. Der skete det første sammenstod mellem Knud den hellige og bønderne. Den største del af det udtørrede ligger på Ingstrup-siden, og de siger der, at det eng. der ligger på deres side af bækken, det hører...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, Gud giv os sin nåde! kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
Ole Lindvig i Borris var en klog Mand. Han havde oprindelig været Student og fortalte, at han havde gået i den sorte Skole. Men den sidste, som gik ud derfra, tilhørte den Slemme, og det blev netop ham. Det var en sær Karl at se på. Han brugte hverken Seler eller Hosebånd, og derfor gik han altid og hev op i Bugserne. En Gang blev han hentet til en Mand,...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle...
Der ligger et Studehoved på en Rem i et Udhus på Stensbæk. Det er ikke andet end tørre Ben, men de kan dog hænge sammen. En Forvalter, der kom der, smed det ud i Møngen, og så blev det kjørt ud på Marken og pløjet ned. Så blev Kreaturerne syge, og 5, 6 af dem døde. Dyrlægen blev hentet, og han kj endte ikke Sygdommen. Kreaturerne brølte, og der var sådan...
Den svenske Konge kom i Tanker om at gå forklædt omkring for at se, om alt gik rigtig til, og så kom han da også ind på et Plerredskontor, hvor der stod en Mand ude i Gården og græd. »Hvad græder du for?« siger Kongen. Ja, de havde skilt ham både ved Gård og Grund her inde på Kontoret. »Så kan du følge med mig ind,« siger Kongen. »Det kan ikke hjælpe,«...
På åben Mark lige østen for vort Krat vogser en lille Egebusk, og Vejen til Allerup fører lige forbi. Den Busk er i umindelige Tider bleven kaldt æ Spindekonsbusk, og der siges, at en gammel Kone sidder inde i Busken og spinder, men Spindehjulets Snurren høres kun ved Nattetid. Den, der hører den Snurren, får en Sygdom på Halsen. Sidste Vinter en...
A° 1736 blev i Tikjøb opdaget tvende mørke Stenkamre. Hvad de har været brugt til, overlader jeg enhver sin Dom om, men kan ikke holde med den gemene Mand, som tror stadig og vist, at disse tvende underjordiske Stuer har været Troldstuer, hvor, da Tikjøbs store Klokke blev prøvet ved 24 Timers Ringning, Troldene da er blevne forstyrrede i denne Lyd i...
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end...
