270 datasets found
Danish Keywords: dom Place of Narration: Engesvang Moselund
Da Reformationen skulde indføres, sendte Kong Kristian den Tredje Bud efter Præsterne her på Egnen, de skulde komme og skrive under på, at de vilde prædike den nye Lære. Men det vilde Præsten i Endrupskov ikke, han hed Thomas Fyen. Han blev ved at holde sig stiv, og uagtet det blev forbudt ham at præke, så tvang han sig alligevel til det og blev ved,...
I Harring Kirkes Gulv findes to Ligsten. På den ene står: Her vnder hviler hederlig oc vellerde mand her Søfren Hansen barnfød vdi Rosholmb prestegård år 1610 oc døde i sit alders 53 år vdi Staxstrup prestegård den 15 November 1663. Gvd gifve hannem en ærefvld oc gledelig opstandelse på den yderste dommedag. Hand hafver bårid Christi åeg ehr iche død...
da.etk.DSnr_03_0_00295
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
da.etk.DSnr_02_C_00055
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
da.etk.DSnr_02_C_00020
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, — det var nok i Dømmestrup — som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, — for indenfor kan jeg ikke komme — så...
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
da.etk.DS_07_0_01387
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
da.etk.DS_04_0_01336
På Asdal levede en meget ugudelig mand, der hed Klavs Pølse, flan fik endelig i sinde at sælge gården. Dertil hørte en stor have, og den forbeholdt han sig imodkjøberens vidende. Da nu den nye ejer tog gården i besiddelse, lod Klavs Pølse alle træerne i haven fælde. Det skete den første dag, da den nye mand var kommen der. At han blev forbitret herover,...
I det sekstende århundrede var de nær ved at blive slagne ihjel her omkring af Svenskerne, der var så næsten ingen tilbage. Der var 7 drenge fra Brande sogn, der rendte snart som vilde børn, deres forældre var slagne ihjel. Men så fik Svenskerne fat på de drenge, og da de ikke nænte at slå dem ihjel, tog de dem med dom. De mente vel, at de kunde have...
da.etk.DS_04_0_00411
Hr. Christen Barckman havde i året 1725 den vanheld, at et stort hus her i præstegården, bestående af 16 fag godt bindingsværk, ved en extraordinair påkommende orkan og hvirvelvind i eet moment blev kastet ovet ende, ved hvilken hændelse det var især mærkværdigt, at hverken noget andet hus i gården eller hele byen samme tid tog skade, ej heller nogen af...
da.etk.DS_03_0_01609
Der er en hellig kilde ved Mariager; den vælder ud på siden af en lyngbakke tæt oven for agrene på klosterets ejendom. I min barndom, mens mine to små brødre endnu var i live men stadig syge og svage, fik mine forældre blandt mange andre' gode råd også det at rejse til den hellige kilde ved Mariager med børnene om st. Hans aften, men det blev ikke gjort....
da.etk.DS_03_0_01116
Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
da.etk.DS_02_H_00137
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
da.etk.DS_02_B_00131
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
da.etk.JAT_06_0_01153
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
da.etk.JAT_06_0_00159
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: “Højj. mand med din...
da.etk.JAT_05_0_00450