31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dom Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
da.etk.DS_03_0_01077
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj. Johanne Marie Olesdatter, Rødslet.
da.etk.DSnr_01_0_00167
En gi. kone, der gav sig meget af med at srnøre for sygdomme, sagde, at man måtte passe vel på, at man ikke kom til at smøre med pegefingeren, for så hjalp smøringen ikke. J. M.
da.etk.DS_04_0_02093
. . at domme om livet eller doden, ligesom der findes de eller de bogstaver i ens navn. De vulgi.
da.etk.JAT_03_0_01527
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: “Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
da.etk.JAT_03_0_01520
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
da.etk.JAT_03_0_00347
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00211
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
da.etk.DS_05_0_00636
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
da.etk.DS_03_0_02426
En herre havde drømt, at der var en sivvibusk på det sydost hjørne af Skjørping kirkegård, og når han grov ned ved den, skulde der blive en hellig kilde, for det vand var der lægedom ved. Han var netop svag, og så rejste han efter det, og der blev også hul og fundet vand. Efter rygte kom han sig. niels kristensen, tørring.
da.etk.DS_03_0_01150
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
da.etk.JAT_04_0_00400
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
da.etk.JAT_03_0_01706
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01194
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
En aften var der bindestue i Kniidstrup, og ungdommen fra Torning var med. Da de sent om aftenen skulde hjem, var en bæk, som de skulde over, på grund af et stærkt tobrud, gået over sine bredder, så at den dannede en lille sø. Mens de nu stod og rådslog om, på hvilken måde de skulde komme over, fik én af dem oje på en gammel hvid hest, som gik og...
da.etk.DS_02_D_00076
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011