Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
En Dreng fra Mønsted var ude at tjene der ovre i Gammelstrup. Så gik han en bitte Tur hjem i Besøg, og på hans Vej kom han forbi Mønsted Kirke. Da kom der tre forfærdelig store Hunde efter ham, og de blev ved at følge ham, indtil han kom ned i en stor Dal; der forsvandt de. Han kom nu hjem og blev så syg, så syg, og de måtte have Bud efter Doktoren, men...
Der har været en lindorm i Skrbdstrup skov, og der er flere, der har set den. En pige vilde gå til Mariager til doktor, og da hun så kom midt i skoven, da ser hun en lindorm, der var så lang, at den kunde nå over hele vejen. Så blev hun så ræd, at hun rendte om og fik en mand, der hed Tykhow til at følge med sig, det var en mand, der var skoven...
En pige kom ind i en butik og vilde kjøbe inviterede knapper. Hun mente imiterede. Der er så mange passagerer hos doktoren i dag.
Doktor Larsen i X.Xrbel havde taget en ublu betalig for en kur. Så var der én, der faldt på at spørge ham, ivad det vilde koste at få kureret én, der havde fået begge ben stykker og begge arme i stykker og skade i ryggen. Han rarede: Skaf mig manden, så skal jeg nok sige det. Hans Jørgen Weiss, Ø-e.
Ja, der har været sære folk i ForbaUum i gamle dage. Der var Rikke Per Møllers, når hun lå syg, og der skulde bud til doktoren, så sagde hun til buddet, at han skulde sige doktoren: Æ hår et, lissem æ lå med æ hoved i æ pissel og æ fødder i æ bagtrow. A. O. Fr. Hsjbjærg.
Doktor Schou i Skive blev hentet til en syg kone og foreskrev hende nogen medicin. Nogle dage efter kom manden ind til doktoren, og aldrig så snart han så ham, sagde Schou: Ja, De kan blive ved med det samme. Sådan plejede han for resten at sige. Jammen, hun er død, fik mandon endelig mon til at sige. Naja, så behover konen ingen medicin....
Der hentedes kun doktor, når mennesket lå for døden, og så var det en almindelig mening, at han kom for at tage livet af ham. Derfor benyttedes han så godt som aldrig.
Når man skulde kjo-e hurtig (efter doktor eller jordemoder), skulde man ud at fie. P. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAT_03_0_01830
Mælk og grød var dagsens ret, det blev aldrig her forgjæt, fik vi kartofler, var kjodet lidt, maden var immer fuld af skidt. Flæsket var tyndt som Bølling pig', mere behøver jeg ej at sig", grød til dower og grød til onden, vi fik samme slapop som hunden, grød til meldmad og grød til nætter, der var et noget at lystes ætter; siges af tjenestefolkene, når...
Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
Gamle Hans Doktor på Harreby Mark så Østerby i Harreby i Forbrand. Han sagde, at det vilde ikke ske i hans Tid, og det er heller ikke sket endnu. Men det skulde nok ske, påstod han.
For en 14, 15 År siden skar en Kone i en Gård i Mandrup Halsen over på sig. Karlen i en Gård tæt ved havde Aftenen før set en Mand komme rendende op over Agrene og ind i Gården, men da han så gik der ind og vilde se efter, hvad der var galt, da var der intet. Aftenen efter kom Manden virkelig og vilde have dem til at kjøre efter Doktoren. Hun døde en tre...
Et æg. sat på enden for én, gjør, at denne bliver syg, så ingen doktor kan hjælpe, men kloge folk kau nok. Finder man ægget, skal det kastes på ilden. P. L. J.
Søren Tind skulde en gang gå til doktor for hans husbond. Det var til Randers. Da han kom til Fladbro, kom en stor hund i følge med ham og fulgtes med ham et stykke, men så gik den forbi. Den havde nogle øjne så store, og de var som ild. Han var så syg, da han kom til Randers, at han tænkte, at han havde brækket hele indvolden af sig. e. t. k.
En pige, der tjente, kunde ikke lade være at stjæle. Så bekjendte hun det for sin madmoder, og hun fik hende sendt til doktor, der skar et stykke af hendes højre hånd indeni og satt« et andet stykke ind igjen. Siden stjal hun aldrig. Hendes moder havde stjålet, mens hun gik med hende. Lars Nielsen, Vinkel.
En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
