400 datasets found
Danish Keywords: djævel Place of Narration: Vejen
Jagtjunker Schrader og hans Kone levede et ulykkeligt Ægteskab, både han og Husjomfruen sagde om Fruen, at hun var en Djævel. Hun måtte ikke en Gang komme ud i Haven, for det hed sig, at hun vilde ødelægge, hvad der var. Jeg arbejdede der ude hver Dag om Sommeren, og jeg skulde altid have Nøglen taget af Havelågen, for at hun ikke skulde komme ind. En...
da.etk.DSnr_04_0_00670
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
da.etk.DS_06_0_00200
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
»Æ Djævel er hunden med de flyvendes pis«, sagde Mads Klunt. Lærer Sø, Gndum. Måske de (lyvendes er fuglenes.
da.etk.DS_06_0_00392
Spejle sig om aftenen — står Djævelen bag ved og ler. J. Madsen. M. Møller.
da.etk.DS_06_0_00368
Hvem der spejler sig om aftenen, stæer Djævelen åbag ved. N. A. Jensen.
da.etk.DS_06_0_00367
Når man rejser sig af sengen, skal man ikke lade dynen ligge oppe, men lægge den til rette, for ellers kan der en slem djævel lægge sig deri. Jørgen H.
da.etk.DS_06_0_00351
I Edslcv by i Ning herred tjente for mange år siden en karl, som en gang var til gådlamsgilde, som man kaldte det, og han gik altid og fløjtede, også den aften. Da nu nogle af pigerue hørte det, gik de hen til ham og sagde: »Du må ikke fløjte, ti så kalder du på Fanden.« Nu blev han endnu mere ivrig, og lukkede endog døren op og fløjtede ud og sagde:...
da.etk.DS_06_0_00337
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
1 og 1 og 1 til, 5 og 5 og 5 til, 3 gang 9 og 4 gang 10 og 5 og 5 og 5 til, hvor meget er det? 100.
da.etk.JAT_06_0_00854
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. “Å, du kommer så tit*, siger faderen, “men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
da.etk.JAT_05_0_00244
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: “Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender”. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
da.etk.JAT_05_0_00225
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i bes”g ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom”, sagdo hun, “jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker”. Fru Anna Holm, Vejen.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
da.etk.JAT_04_0_00297
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: “Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør”. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: “Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
da.etk.JAT_04_0_00232
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
To trækkere kom til Rodekro tæt ved Flensborg, de havde været i Itzeho med kræ. De sætter sig rolig ned, tager deres madkurv frem og forlanger en pot brændevin. Da de havde drukket den, forlanger de én til. Der var fuldt af folk i kroen, og de lagde mærke til dether. Så siger de: “Hvis I vil drikke én pot til, så vil vi betale den.” — *Xej, inauge tak”,...
da.etk.JAT_03_0_00115