For 30 år siden var jeg og Jep Lund fra Rands i Andkjær skov. Det var en dejlig klar måneskinsnat, og vi gik efter en mår. Endelig efter lang leden fandt vi den ved hundenes hjælp siddende oppe i et stort træ, og hundene bjæffede nedenom. Vi skød nu på den og troede, at den var falden, men den var kun sprungen et stykke længere ned. For det andet skud...
Når vognen bliver så tung, at hestene ikke kan trække den, skal det være godt at lade sit vand ind over vognakselen. En nat gjorde jeg og en dreng, der kjørte med mig, dette, men lige meget hjalp det. jc hansen.
da.etk.DS_05_0_02012
I en mose vest for Værslev ved Kalundborg har man mange år i træk hørt en klagende rost ved midnatstide sige: "Ajaja, åjaja!" næsten hver aften. Søren har flere aftener stået på hjørnet og hørt det, dog uden at have turdet gå der ud. rorhen skal en pige, der var forlovet med en karl, have holdt stævnemøder med ham der ude. Til sidst blev hun...
Den gamle Hellebjærgmand kom en nat op i båsen til sin vrinsker for at fodre. Da kommer der noget "forkert" efter ham, men han griber om hestens hals, og den slog ud, til den stod i det hvide skum. Nogen tid efter blev manden syg og lå. Før han døde, vilde han endelig se hesten og sagde så: "Jeg må love for dig, ellers var jeg aldrig kommen levende ind."...
En gang var jeg og fader på Stenrand i Viskinge, og det blev sildigt, før vi kom tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj svær mand, der på én gang kaster en voldsom lang ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene, rette skjel". Man siger, der skal være mindst tre skjel, før de råber, ellers går de stiltiende. Men her var der netop...
På landevejen op \\ Sigersted går endnu de gamle landmålere og må måle om igjen med røde halse og røde lænker. Strøget går hen forbi Jens Jeps brønd. jg. hansen.
På Petersminde ved Kalundborg går der en jomfru om natten. På slotstrappen gik også en jomfru ved midnatstide; men skipper Kappel sagde så en gang, at han nok skulde få hende til at vige, og skød på hende med en sølvknap. Hun såes heller aldrig mere, men skipper Kappel blev syg og døde kort efter. jg. hansen.
da.etk.DS_05_0_01294
Fru Mettes dam ude på Stensbæk mark er heller ikke god at komme forbi om aftenen, der skal også være et barn hemmelig druknet. Vendsyssel. jg. hansen.
da.etk.DS_05_0_01262
En kone døde, før hun blev forløst, og siden var der aldrig fred for hende. Hun gik i nogle stubber og hørtes råbe: "Jeg har fået for lidt til ét og slet intet til to." Så snakkede de om det til præsten, han forlangte noget af det ufødte barns tøj, som han så lagde i stubberne, og så holdt det op med uroen. Præsten mente, at hun havde født to børn i...
Ved kirkegården vil hesten ikke ud af stedet. En lille fugl på kirkegårdsmuren siger: "Her er lidt til én og slet intet til to." Da rev han et stykke af sin skjorteflig og kastede ind over muren, og nu gik hesten videre. Nedkomst i graven. jørgen hansen.
da.etk.DS_05_0_01156
I Valsømagle døde moderen fra nogle småbørn, som så siden fik stifmoder. Men deres egen moder såes alligevel at gå og lægge børnene fra den ene seng i den anden. jc. hansen.
Min bedstemoder døde i Barmosehusene ved Lørup, og noget efter fik de lavet om og tapetseret. Men en lille dreng, de havde, sagde, at han kunde se bedstemoder gå omkring og føle på de nye tapeter. Det skulde han heller ikke have sagt, ti næste morgen blev han syg og lå i 12 uger, inden han kom sig. jg. mansen.
Birte Vilhelms var en meget rig kone, men så gjerrig, at når der kom tiggere, gav hun dem højst et par rå kartofler, men så hun dem, før de kom ind i gården, løb hun ud i porten og sagde: "Her er ingen hjemme." En tigger sagde så tit: "Jeg kan så mænd være glad ved den kone, for hun har sparet mig mange trin." Før hun døde, gravede hun alle sine penge...
En karl og en pige tjente begge på Asdal ved Hjørring. Så faldt han ned og slog sig ihjel og spøgte siden på gården. Det kom af, at pigen var hans kjæreste, og hun var frugtsommelig ved ham, mente folk. Så talte hun med præsten derom, og han sagde: "Er du bange for at tale med den stakkels afdøde?" - "Nej, er det ham, så er jeg ikke." - "Mød ham da på...
Når liget bæres ud, skal der slåes en slat vand efter det, så kan det ikke komme igjen og spøge. jørg. h.
Min bedstefaders fætter har fortalt, at han gik op på Grejs kirkegård en gang for at tale med sin afdøde fader, der ingen ro kunde få i graven. Så nører han af faderen, at det er en pengesag, han ikke fik ordnet, der lå ham så hårdt på sinde, og hvis det kunde ordnes, kunde han få ro. Sonnen gjorde det også, og man har aldrig hørt mere til det gjenfærd....
I Eliehave, Bregnede sogn, var en præst, der gik igjen, men blev manet ned og fik lov at flyve nede fra Vejlemosen og tilbage til Ellehave. jørg. h.
da.etk.DS_05_0_00675
Folkene hørte ofte, at der blev råbt og støjet inde på tingstuen i Værslev, når alle mennesker var gåede til ro. En høj stemme kunde da råbe: "Hvem vandt? hvem tabte?" Og derpå blev der svaret.' "Den, der ingen penge havde." jg. hansen.
På Stensbæk findes et gammelt tyrehoved, som man ofte har begravet, men man har ingen fred fået for køernes brølen og skraben, før man har fået det ind igjen. jo. hansen.
da.etk.DS_05_0_00509
