Kun én dag i året kan man i Magleby se heksene, nemlig skjærtoisdag. Når man da går til kirke med et nylig gjort kyllingeæg i lommen, ser man dem alle sidde med en spand på hovedet, hvilken dog ikke sees af andre. Jørg. H.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
Præsten i Raklev ved Kalundborg fik en gang eu ny tjenestedreng. Så en dag siger drengen til præsten: »Hvad giver I mig, så skal jeg få alle tolv hekse på Røsnæs til at samles på tagrygningen.« »Tyve daler«, siger præsten. Et øjeblik efter sad der elleve der, nogle i klokker, nattrøjer og nattøj, som det kunde falde sig. »Hvorfor kom den tolvte ikke ?«...
Når den gamle, ham du véd nok fra Allinde-lille, gik til kirke, blev han altid fulgt af en ræv, der ellers havde sin plads på havediget på hjørnet. Jg. Hansen.
Når An' Larses var i kjøkkenet, kunde pandekagen ikke hæves. Jørg. H.
Har nogen lært at hekse, er de forpligtede til atgjøre ulykker hver dag, og om ikke på andre da på dem selv. En kone i Bindslev havde således, når hun ikke kunde finde på andet, den bestilling, at hun gik og brækkede et stykke havedige ned hver dag af deres eget. Veudsys. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00003
Sætter man sankt-Hans aften et langt ris i hørren, gror denne over det. Jørg. H.
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
Er der andre ting stjålne, tager man ligeledes i tyvens navn et nygjort hønseæg og lægger i glødende aske. Så snart tyven er kommen, slår man ægget itu. Jørg. H.
En præst i Udby havde en kone, som var troldheks uden hans vidende. Eu dag gik præsten med sin lille datter i marken, og de kom forbi nogle plovfolk. Så siger den lille: »Fader! jeg kan få alle disse plove til at stå stille.« »Nå, kan du det, mit barn, hvordan det?« Hun tog da et stykke reb op af sin lomme, hvorpå der var slået tre knuder. Da hun løste...
Frue nat kan man på Bornholm finde penge ved før midnatstide at stå op og vandre stiltiende tre kirker forbi og gå hver af disse rundt tre gange, og derefter nå til en korsvej, endnu før sol står op, hvor man så skal trende gange kalde højt på Fanden. Denne kommer da straks og viser én, hvor skatten er. Jørg, H.
da.etk.DS_06_0_00660
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
En mand, der havde råbt tre gange ind ad nøglehullet på kirkedøren for at blive rig, hørte, da han kom hjem, en forfærdelig støj i sit hus, skjøndt han ellers boede ene. Omsider kom der farende en stor sort puddelhund med gloende tunge og råbte: »Nu er jeg her!« »Er du Fanden, så Vorherre bevare mig for dig!« sagde manden og var frelst. Jørg. H.
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
Jens Hansens datter i Mortenstrup lå årevis syg på den måde, at bedsli som hun lå i sengen, blev hun borte og lå i en anden seng. Og når de spurgte hende, om hun da intet mærkede, sagde hun, at en sort mand tog og bar hende derhen. De hentede præsten fra Jydstrup, som også kom, men hun forsvandt lige fuldt. Desuden spiste hun godt nok, men afførte intet....
da.etk.DS_06_0_00425
Går man fra spinderokken uden at skrue den ned, skal man spinde hele natten. Jørg. H.
Hænger man en le eller sætter en hakkelsekniv fra sig uden at stryge den først, kommer man til at stryge den hele natten. Jørg. H.
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
