Man kan skjære lige så mange ridser i en skilling, som der er vorter, kaste denne på alfar vej, og hvem der da finder den, får dem. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02051
Mod vorter. Et løg skjæres over og med den ene halvdel gnides vorterne, og den anden del graves ijorden. Når denne er rådnet, falder vorterne af. Jørg. H.
Mod vorter. Man tager en tråd og slåer lige så mange knuder på den, som man har vorter, men hverken mer eller mindre. De slåes således, at man lader den løse knude falde ned om vorten og trækker knuden ad, ved at den med det samme glider oven af vorten. Derpå lægges tråden under en sten eller sligt, hvor ingen kommer. Viborg-egn. Jørg. H.
Den gi. smed Valentin i Værslev drev folks tandpine hen ved nye hesteskosøm, som de stak dem til blods med, og som han så slog ned i en stub ude i sine poppelpile eller i bjørnet af præstens have. Hans Kristian, der lavede tøfler, fik en gang et stykke træ med bjem til tøffelbunde, men det var ganske ubrugeligt, formedelst tandpinen havde drevet ind tid...
Den gl. Kirsten i Frankerup, Udby sogn, satte tandpine bort ved at stikke tanden med et nyslået hesteskosøm og bag efter banke det i tøjrepælen til en hest. Jg. Hansen.
Når man er slem til at svede om hænderne, skal man tage en skruptusse og holde i hånden, til den døer. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02012
Der var en pige i Frederits, der led meget af slag, og da en forbryderske fra Skjærbæk mellen Kolding og Frederits, der kavde forgivet sin mand i rottekrud, blev henrettet, fik hun lov til at drikke en slurk af hendes blod. Jørg. H.
Lige overfor sygehuset i Æm^sfed boede Anne Margrete, hun kurerede mig for modersyge ved at sno en fingertyk tråd af blår om livet på mig under brysterne, »og der skal den ligge,^ til den går af selv, før er du ikke af med sygen.« Jeg kom, måtte af klæderne og blev målt. Som vi stod der, bankede én på døren, men A. M. tav og fortsatte tavs og lod dem...
Liglus (pletter i huden) sættes bort ved at stryge dem på et lig. Ligtorne sættes bort på samme måde. Jørg. H.
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01912
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Har man fået skarn ved en finger, skal manblotgåned på en eng og putte den i jorden og holde den lidt der, så skal den nok komme sig. Jørg. H.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
Buldne fingre helbredes, når man klemmer materien af på et stykke flæskesvær og hænger det op i et træ. Når skaderne har taget sværet, kommer fingrene sig. Jørg. H.
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Bylder sættes bort, når man klemmer dem, til blodet springer, og derpå tre gange stryger dette af på væggen. Jørg. H.
Mod bylder. Man tager stiltiende et fingerbøl, går ud i skorstenen med det og drejer det tre gange omkring bylden. Derpå spytter man ligeledes tre gange ind i skorstenen, og bylden falder da væk. Jørg. H.
