Da Trandbjærg Kirke kom her på Landet og det var den første da kunde Troldene ikke være her længere for Kirkeklokken. De sagde: »For de Ringen å de Rangen å de Dingen å de Dangen å de Kryssen å de Kassen.« Jensine Degn, Nordby.
Peder Sejersen fra Lægind har fortalt mig, at han meget godt kan huske, at han i sin barndom har set ellefolk have linned på bleg ude på en høj, der fandtes tæt ved hans faders gård i Or ding. A. H. Schade.
Kort før min Søn døde, hørte han en Fårekylling i Møddingen. Da sagde han: »Den skal dødes,« og siden hørte vi den ikke. Tæt efter kom Uglen og satte sig på Huset og tudede. Kristen Sørensen, Balslundhus, Fåborg.
En mand kom under stormfloden her hjem til sogne og da traf han her ude i den østlige del af dette, over 5 fje ding vej fra havet ved den gamle landevej, at se noget farvet ude i ismasserne. Først kunde han ikke blive klog på, hvad det var, men så gik han derhen og opdagede, at det var en lille pige, der havde været oster på i et besøg og nu søgte til...
I Bredmose, Jandrup, jager en herremand fra Hesselmed med heste og hunde, der har gloende tunger. Hans Felding i Hannevang har en gang været i knibe med det. Jægeren skal have tilhold i et værelse på Hesselmed, hvorfor der al tid, i det mindste da N. Andersens kone i Kjcerup tjente der, hængte en stor hængelås. Jagten går fra Bredmose over Støvshbje ad...
Manden i Dalgård førte bort af Osterhøj i sin mødding, da blev ellekonen vred og lod om aftenen alle sine børn samles i Dalgårds-mandens kjokken. Da blev han bange og lovede dem, at han vilde føre hele møddingen tilbage til højen. Lødderup. Nik. Christensen.
Præsten fra Hjerm skulde rejse ned til Biskoppen i Bibe med nogle Penge og kommer så på Vejen til Vinding Præstegård. Vinding Præst vilde så følge med ham et Stykke og vise ham Vej, og de var ridende begge to. Da de kommer ned til Præstbjærg Bro, slår Vinding Præst den anden Præst ihjel og tager Pengene fra ham. Det var da Folks Mening, og sådan gik...
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
En karl, der tjente ovre i Ør ding på Mors havde det så underligt med en hund, og der er gået megen snak om det. Den kom og lagde sig på ladeloen ved ham, når han stod og tarsk, og når han lagde sig til sengs, kom den samme skikkelse og lagde sig på hans fødder om natten. Så var der ingen, der vilde ligge ved ham, og han beklager sig til manden. Ja, da...
Der blev tilbudt en mand 15 skjæpper havre for at blive i kirken en nat over. Manden vilde nok tjene havren og lod sig derfor lukke inde i kirken, hvor han straks gik hen og satte sig lige under kirkeklokken. Ved midnatstid kom der én og sagde: "Havde du ikke siddet under den hellige Guds ding-dang, skulde du have tjent dine 15 skp. havre trang." kr....
da.etk.DS_05_0_00864
Et steds var der sådant et slemt spøgeri på kirkegården, at ingen kunde være der, end mindre ligge under klokkehuset. En meget modig mand tilbød da, at han vilde ligge der en nat, dersom man vilde give ham syv skjæpper havresæde. Det gik man ind på, og om aftenen begav han sig derhen. Ved midnat kom et gjenfærd til ham og sagde: "Ligger du der, du syv...
Nordvest for Vilslevuåe ved havet ligger de høje Bavnagre, hvor bavnen brændte i gi. tid og kastede sit skjær 3 mil ind i landet til Vardbjærg, hvor nu gården Vardholigger iGjørding sogn. På Bavnagre hæver sig Herredsbjærg, hvor nogle vilde sørøvere havde rejst deres faste slot. En vej førte derfra over Darum sø, som nu er forvandlet til mose, og til...
Der er en stor høj på Ilvidding ejendom, lidt til sydvest for Havves mose, og den kaldes Havveshøj. Der har de sagt, der skal have boet en kong.:-, som hed Håbe kong', og der har boet en konge på Nørbega ejendom på Dosset lige norden for mosen, og han hed Sæbe kong'. Der er uogle store sten, der kaldes Tannstenene, og der har do sagt, at der altid sad en...
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
Peder Skole, der boede i Bjærggård i Gjellerup, han snedkrede i præstegården. Så var det en aften, han gik hjem, da kom han i selskab tæt ved æ Busk. De var så små og så mange, og han kunde ikke komme fra dem, men de gjorde ham ingen onde. Så siger han : "Lad mig slippe ind til min kone, så skal a komme ud til jer igjen." Så var han fri og kom ind. Lidt...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
