På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
En sti, der går udvendig langs diget, som skilier Garnmelskov fra Agerup mark, skal ikke være god at befærde om natten, da adskillige der er bleven ledsaget af en stor hund, som imidlertid er forsvunden igjen uden at tilføje dem overlast, a. ped.
Vorter. Små stykker speget flæsk, klemt på vorterne, én på hver, bundne sammen og så puttet ind i et dige, skal nok hjælpe. E. T. K.
Rødland var forhen en stor by, men er nu kun tre beboelser. Folkene døde aldeles ud i pestens tid 1713 eller 14. Der var den gang så godt som ikke et menneske i denne her egn. Når solen er ved at gå ned,kan skyggen af digerne omkring mere end en snes små huse træde frem, og der findes mærker af gamle stendiger. Folkene i Rødland døde aldeles ud. Lars...
Der var en mand ovre i Lindeballe, der var oppe på kirkegården og så, at Polakkerne de kom. Han puttede hovedet op ét sted ved diget, krøb længere hen og puttede det så op et andet sted, og sådan blev han ved, te de troede, den kirkegård var fuld af soldater, og så trak de sig skyndsomst tilbage. Haus Pedersen, Rostrup.
Lige vest for Røverbakkerne i Onsbjærg sogn er to lange parallelløbende diger nede ved stranden, og de var fyldte af sten, som nu til dels er slåede i stykker og bortførte. Det må have været forskandsninger, da disse volde er alt for store til at være kvægfolde. Pastor Meulengracht, Onsbjærg.
Henne ved Gammel-Purhus i Fårup sogn er et dige endnu, som kaldes Dandiget. Der skal kong Dan være falden, og nord for diget på Ejstrup mark er en høj, hvor kong Dan skal være begravet til hest i fuld rustning. Blodet tra slaget skal være skyllet langs med diget ned i en mølledam ved Gammel-Purhus, hvor der jo er en stampemølle. Mollerup. Se afd.: Gamle...
I Glerup hede, Vesterbølle sogn, er der nogle høje, som kaldes Sillehøje, og der skal efter gammel snak have været en by, de kaldte Silleborg. Der er store stenpikninger og mange sten endnu fra bygninger, og der er tofter og indelukker med diger som vore kålgårdsdiger, men de er jo noget mere eftergroede. Henne ved Dammergård i Farsø er der ude i heden...
Oppe i Batum hede, som vi ellers kalder Vandhede, har ligget en by, de kaldte Vandby. Der er gamle agerrene, og der var enkelte steder, vi i min drengetid, når vi plukkede lyng, kunde skjønne, at der havde været diger. lavst jensen, kokh.
En fjerdingvej til oster for byen har ligget en gammel herreborg, som kaldtes Dankirke, og marken der omkring kaldes endnu Dankirke. Fra den plads og ud til havet, altså i ost og vest, går langs med den nuværende grændse et stort dige eller en vold, som den herremand havde at drive sine kreaturer ud på og selv at færdes ad, når han vilde til havet. Store...
En kjæmpe stod ved Lyne kirke og kastede en sten efter Kvong kirke. Den faldt ved præstegården, lidt nordligere, og er nu indsat i et dige ved indkjørselen til gården. Stenen er to alen høj og omtrent af samme bredde, og i den øverste kant er fem mærker af hans fingre. p. k. m.
Der var tre kjæmper, der vilde ramme Brovst kirke. Den ene smed først sin sten, men den kom ikke ret langt. Den anden sten faldt i Gjøl vejle. Den tredjes faldt lige tæt ved Brovst kirke, men ramte den ikke, og den kom så til at stå i det nordvestre hjørne af kirkegårdsdiget. Nu står den inden for diget, da dette er blevet flyttet. Det er en rigtig pæn...
da.etk.DS_03_0_00141
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Der var legestue i en by, som hedder Djørup, en lidt her fra Bislev, og så var jeg og en anden dreng bestemt på at ville derhen. Vi gik så hen til kirkegården og satte os ved diget for at se efter, om der kom ingen andre fra Bislev, som vi kunde følges med. Imidlertid giver det sig til at synge i kirken, og vi sad og hørte på det et skjonne bitte korn....
For nogle år siden var der en gindingbo i et havedige her i byen, og den ødelagde de ved at hælde en gryde koghedt vand ned over dem. Ni hvevser og en ginding (o: gedehams) kan stikke en hest ihjel. Lars Nielsen, Vinkel.
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
Kiiapkagor var store og flade, og vi gjorde mærker i dem med fingrene for at kjende dem. Okaenvad Mikkel-S.
Morten Rowe (Hoved) han boede i Vandborg, og var en dag kommen til Lemvig, hvor han havde faet nogle punse og var bleven svirende. Så på hjemvejen kommer ban ind til en niaml, som hed Lars Gade og boede i S.-Torring. Det var om aftenen, og da er Lavst gået i seng. Æ ær gån han-end te dæ Lås, æ wild ha nøj å drefr, siger han. Så svarer konen: Der står...
Øster-Hassing bymark var indhegnet med groft og stort dige. Der var led både osten og vesten for byen. Nogle af de diger, der findes sønden om Gandrup og Vester-Hassing, var kastede op for fjorden, og de har været meget store. De går lige så godt imellem byerne som ved byerne, og bliver ved helt vest til Stade. Derfra er ikke diger længere vest på, for...
