Der var en Mand, der havde sådan en forfærdelig stor Have med Frugt: Æbler og Pærer o. s. v., og de var så i Bande til at stjæle af det ved Nattetid. I den samme By boede der en Troldkj ælling, og så gik Manden hen og klagede hans Nød til hende og spurgte, om hun kunde ikke forandre det. Jo, det kunde hun godt, men hun vilde have alle de Frugter, hun...
På Skive Kirkegård i det sydvestre Hjørne tæt ind imod Kirken ligger tre gamle Ligsten med megen Indskrift på. De ligger der over en Familie Ronbjærg, der havde ejet en stor Kjøbmandsgård i Byen, som Kjøbmand Dige siden kom til at bo i. Folk fortalte, at Madame Dorrit Ronbjærg gik igjen der nede i Gården, fordi hun i levende Live havde brugt falsk Mål og...
Der var en Mand ovre på Als, der havde kjøbt en Gård ved Felsted, den ligger syd for Bygbjærg ude på Marken. Han satte så en Broder og en Søster der over at bestyre Gården, og som de nu gik der ved hverandre, blev hun frugtsommelig og fødte et Pigebarn, som skulde skaffes af Vejen, for de vilde jo ikke overgå nogen Straf. Barnet blev pakket ind i Silke...
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
En pige, der var i nabolaget ved vort hjem, hun var frugtsommelig, og hun gik med det andet lokkede barn. Så hang hun sig, og det blev så ikke åbenbaret. Hun var kommen til Kjællingbro at tjene, og der var det, hun blev på gale veje. Hun gik tit hen og så mergelgravene efter. En helligdag gik hun hjem, og da gik de i rette med hende. Faderen var noget...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Jens Langkniv havde den tro, at når han fik 9 drengehjærter, så kunde han flyve. Så slog han jo alle de frugtsommelige kvindfolk ihjel, han kunde komme til, og det var lige så snart en pige som en dreng, han så traf. Han havde fået 7 og kunde nu flagre. Så var de efter ham og vilde fange ham. Han kom ind i et lille hus til en kone og vilde gjemme sig...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til...
Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
