Anders Pedersens kone fortæller: Min fader kom en dag ud til vore øg på toften og fik at se, at det ene måtte have fået noget edder i sig, for det var blevet så tyk i hovedet og et stykke ned på halsen. Han blev bauge for dether, men så ser han i det samme, at Niels Kjeldsen kom forbi. Så kaldte han ad ham og bad ham komme hen og se øget. Da han hk det...
Der, hvor nu Lem malle i Støvring herred er bygget, stod før en høj, der kaldtes Vratl/øj. Da den blev sløjfet, fandt man så mange sorte lerpotter med aske og ben i; der var også mange store sten inden i højen, de stod så pænt på kant, som om de dannede en begravelse, og der fandtes mange sten i lignelse efter våben, de blev vist sendte til Kjøbenhavn. I...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
Dige et dige: gjøre det op; gjæætgårde: vendret dige ; vendgårde, hænge tøj ud på æ vendgårde. Ane Marie Klausen, Suogbæk.
da.etk.JAT_06_0_01011
Der har ligget en gård på Havbjarg. Man kan se de gamle grobe og diger. maren skade, åsted.
da.etk.DS_03_0_01576
På Knøsgårds hede i Åby er et gammelt dige. En mand har otte set et lys brænde her. Nik. Chi i
da.etk.DS_02_J_00064
Jens Garners Agre ligger ved Østerkanten af vort Markskjel. En, der hed Jens Garner, havde kastet et Dige op til Markskjel imellem os, og han frøs ihjel ude på Marken om Vinteren. De Agre har Navn efter ham. Jørgen Pedersen, Fløjstrup. Vindelev S., Nørvang H.
I skjellet mellem en gård i Grejs og min faders gård, pløjer én om natten. Man kan om foiårstiden høre hans plovhjul skrige. Det er på nogle agre, der kaldes Lundagre. For det spøgeries skyld har man nu sat et stort dige til skjel. Det er ved den østre side af vor mark, ved den vestre er der intet dige. K. n. HOVgArD, tåning.
For længere tid siden hørte man, når man gik forbi Kolbygårds have, et barn græde inden for diget, snedsted.
På kanlen af den vej, som går gjennem Tovstrup oppe i Sønderbyen, som den kaldes, har for nogle år siden stået en mand uden hoved, som folk kaldte Pojfod. Et stykke langs med vejen går et dige, og deri er en gjennemkjørsel til Anders Svenskers hus. Her er han bleven set tit. Tovstrup smed har også set ham der og sagde, at han stod på den vestre side af...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
