Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Vodskov var i ældre tider delt mellem Kjølske, Vrå og Elkjær. Juel til Brorholt og Niels Bunderup ødelagde skoven til Vodskov. Kjølske skov blev ødelagt af Jørgen Lykke, der solgte den fra. nik. chr.
Ude ved Kjarregård skal der have stået en kirke og været et tingsted. Delte har været på nogle agre osten for Kjærregård. Tingstedet blev lagt ned, efter at en præst fra Henne var bleven brændt der. mette nielsdatter, kjelst.
En Mand i Underup, den gamle Hans Jørgen, han skulde på Tamdrup Kirkegård om Natten en Gang hvert År. En Gang var han og hans Kone i Horsens, og da de tog hjem om Aftenen og kom til, hvor Vejen deler sig, gik han efter Kirken og sagde til Konen: »Nu kan du jo gå til Nim, og vente efter mig der, så kommer a, når a bliver færdig.« Søren Nielsen Brønd, Nim....
da.etk.DSnr_05_0_00483
Når der gik en glød Stang imellem to Høje, delte Bjærgmændene deres Goder med hinanden. P. K. Madsen, Staby.
Når man delte fisk efter garotrækningen, lod man en fisk blive i båden. Th. J.
En kone på Langeland døde, men hendes tøj blev ikke delt med retfærdighed mellem børnene. En nat, da manden og den nye kone var i by, så karlen et lys i storstuen, og én stod og lukkede skatollet op. c. m. l.
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Der lægger så meget til her omme, at det forste min moder kom til dether sted, da var der kun en lille knold, hvor de slog en børren flæg, og nu er det halve af det land, der er blevet, delt imellem 60. De kunde ikke enes om at skifte det, og så tog Varde det halve af det.
En kone deler for en skilling polse ud til børnene til deres meldmad. Men de kræver mere brød og råber i munden på hinanden. "Det er da også farligt, alt det brød I kan æde til sådan en skillingspølse." Da hun skal til at skjære mere brød, siger hun: "Har I nok, ja, vil 1 ha' mere, nej." Dette sidste fortælles for resten også om en kone, der siger sådan...
Der skal have ligget en herregård ude på noget, der kaldes Holmen, Gundestrupholm kaldes den endnu efter gården, for den hed Gundestrup. Der er en lille parcel der ude, og den siger man om, at den ligger på Gundestrupholm. Det hører her til sognet. Man skal til for en tre, fire år siden have set spor af volde og grave, men nu er det hele sløjfet, og...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
