Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
Karlen kommer ind og siger til manden : Bojeren har vårret her, vi skal til hove. Hvad for en vogn skal a tage? A, du kan tage janvognen. Det eneste jærn, der var pa den vogn, det var overslaget over hammelen, og så kaldte han den endda jærnvognen. c. A. Brøgger. Ravnkilde.
Jeg spurgte en gammel mand her i Beorstrup om, hvor de bar dem ad med at holde deres hjulsnay vedlige, da der ikke var ringe på dem. Han svarede: A, sågik vi hen i krattet og hk nogle vidier og bandt sammen, og dem drev vi ned pa navet. Så kunde det da beskytte dem for at revne et bitte korn tid. Om foraret, nar det havde været regnskyl, fandt vi nogle...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
Der var en Præst her i Vallekilde, der gik igjen. Hvordan han nu var, eller han ikke var, så var han da vel så slem, at han skulde manes ned. Så skulde den nye Præst da mane ham. Føllet og Hesten skulde mødes oppe ved Stakkehavegjærdet. Han blev slæbt derud, og til Slutning blev han manet ned i Manemose, der endnu er på Præstens Mark her i Vallekilde,...
Den gamle Kirsten Madse havde været til Kartegilde, det var silde på Natten, da hun gik hjem. Som hun nu gik op ad Strædet henne i Særslev By, kom der en Dødning imod hende, og han gik og rev hende i Armene. Det var en, der havde hængt sig, han var Anders Johans Søn og havde hængt sig, for det han ikke måtte få Moster. Hun havde nemlig ingen Penge, og...
Grev Schimmelmann ejede Rold Skov. Han holdt meget af at gå på Jagt i Skoven og var da klædt som en anden Jæger. En Dag kom han gående i Nærheden af Landevejen, og da så han en Mand, der var vælt i Grøften med et Læs Træ, idet hans Stude var blevne bissegale. Så kommer Greven derhen. »Å hør du,« siger Manden, »kom her hen og hjælp mig Vognen op, a kan...
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
Da min Moder var en mindre Tøs, skulde hun ned til Vordingborg til hendes Moster og Morbroder. Det var en lang Vej, og hendes Forældre var kj ørende derned med hende. Der var hun så et halvt År og lærte at sy. De havde to Døtre, som ikke var gift, og de var spået af en gammel Kone, at de skulde dø tidlig. Så var der en So, der gik og spøgede i deres...
Fader fortalte om en Dreng der skulde hen at døbes. Som de nu kjørte med ham hen ad Vejen, så kom der en anden Dreng rendende og siger: »Kyllekop, wo solst du rullen?« Han svarede: »Ik sol su das hellige Wasser ok so en besser Knæjt bleiben.« Så kunde de jo forstå, det var en Bytting, de havde at kjøre med. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
I Gravlev havde de en Skifting. Fik det Råd at hede Ovnen .... Tog Drengen i én Arm og ét Ben og lod, som hun vilde smide den ind. Så kom Bjærgkonen. »Skam dig, a har været meget bedre ved din, end du ved min, der har du dit eget Barn igjen.« Somme troede, at det bragte Lykke til Gården at være god ved Skiftingerne. Et Sted fik Konen det Råd at sætte...
I Høve oppe ad imod Asnæs var en Dreng, som de sagde, var en Forbytning. Konen havde nylig barslet, og så mente de, Trolden havde taget Barnet og givet dem et andet i Stedet. Jeg kan huske at have set Drengen, han havde et grumme stort Hoved og var en 13, 14 År, da han døde. Faderen hed Jens Hansen. Bobjærg var ikke så langt derfra, og måske Trolden i...
En Husmand i Asnæs, der boede lige oven for min Broders Lod, hans Lod gik lige ind til Bobjærg Banke, Manden blev da aldrig kaldt andet end Niels Bobjærg. Han var en Gang taget ind i Banken og var borte en 8 eller 14 Dage. De ledte om ham og vidste ikke, hvor han var bleven af. Endelig kom han igjen og var ikke noget rigtig siden. Karen Marie Jensdatter,...
En Mand fra Skjørbæk havde været kjørende til Nibe og kom hjem. Som han nu sad og fik noget at spise, sagde Konen: »Hvordan gik så Rejsen?« »Jo, den gik godt nok. Men der traf mig sådan noget underlig noget, da a kom til Anders Mands Bakke.« »Hvad da, væltede du?« »Nej, der var én, der råbte til mig, men a kunde ikke se, hvem det var: Hils Atus, te...
Der var en Banke ude på Klavses Lod i Skippinge, og der gik Børnene ved og legede. Så kunde de tydelig høre, at Troldene slog med Kistelågene nede i Banken, og da rendte de. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
Da jeg var bleven konfirmeret, var jeg hos en Kone, som hed Sidse, for at lære at filere. Hun var henne fra Mørkøv, og hun fortalte mig, at når hun lå i Sengen om Natten, så kunde hun tydelig høre og se de små Vætter gå på Gulvet der inde. De vilde patte Børnene, og det kunde tydelig sees, at de havde pattet dem, ikke på Brysterne, men på Kroppen. Sådan...
