Lægger nogen hund sig langs efter en dele på stuedøren og vender hovedet mod døren, så enten kommer han af gårde eller doer. Dele o: fjæl. J. B.
Alle folk var dede ud i Søndbjærg øognsånær som to i Heller ød by. Så vågnede den ene op i den ene ende af byen og sagde: »Alt dether er mine.« Da vågnede den anden op i den anden ende og sagde: Ja, da vilde ban dele balvt med barn. Niels Andersen, Søndbjærg.
Ved Nørre-Halue, der endnu til dels hører til godset Vang, findes en høj, som bærer navnet Kjæmpebakken, og der biiver fortalt, at her en gang har stået et slag. En anden bakke kaldes Balbanes høj. Nik. Chr.
Mejlby har før haft kirke og kirkegård. Man viser endnu kirkcgårdspladscn, og på den brænder der også et lys, det har mcddelerinden selv set. k. m. Rasmussen. Mejlby harer dels til Støvring, dels til Norhald h.
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel? Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der havde den højeste stage at sætte blus på Voldborg aften, skulde stå for at dele pintsekjæresterne (gadelammene) ud. R. P. Randlev.
Længere ud til Øst fra Rødding By ligger en Mose, som kaldes Højmose. Der skal have været en Skov, som blev kaldt Hywwskov. Dels lå den højt, og dels var der sådan ualmindelig høje Træer i den; men den er for over hundrede År siden fuldstændig forsvunden, idet Bønderne brugte den til Byggetømmer.
da.etk.DSnr_03_0_01258
Der var en Brandplads lige nord for Vejen fra Gjellerup Kirke og til Lund, og Stedet var lige nord for det gamle Væld, hvoraf Gjellerup vist. har Navn. Der var en Masse ildskjørnede Sten, og de lå til Dels ind under Vejen. Peter Fenger, Herning, 1909. Gjellerup s.. Hammerum H, C. Troldhøje.
En klokker ved Ribe domkirke havde været præst, men fik så meget ved en nedmaning, at han ikke kunde dele vin og brød ud, og så blev han klokker, dortea kristensdatter, grønnebæk.
Der gik en hovedløs hest i en gård i Såby, og den kaldte de Polakkerhesten. Dels gik den op ad byen og dels ud ad marken. Man mente, det var en polaks, som folkene havde slået ihjel, og at de så havde hugget hovedet af den. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Vium og Demstrup i Lysgård herred har nok været én by, som hed Omstrup. Da der var nogle af beboerne, der flyttede ud, var man uenig om at give den nu i to dele skihe by navn, men én foreslog at dele navnet Omstrup således: Vi beholder "om", og dem giver vi "strup". Vium og Demstrup. R. p. randløv.
1775 blev Mari-Malene og Skarresø skilte ad, som man siger til dels på grund af, at vasen fra Ryomgård til Mesballe den gang ofte var ufremkommelig om vinteren.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
