269 datasets found
Danish Keywords: del
Lægger nogen hund sig langs efter en dele på stuedøren og vender hovedet mod døren, så enten kommer han af gårde eller doer. Dele o: fjæl. J. B.
da.etk.JAT_01_0_01729
Alle folk var dede ud i Søndbjærg øognsånær som to i Heller ød by. Så vågnede den ene op i den ene ende af byen og sagde: »Alt dether er mine.« Da vågnede den anden op i den anden ende og sagde: Ja, da vilde ban dele balvt med barn. Niels Andersen, Søndbjærg.
da.etk.DS_04_0_01731
Ved Nørre-Halue, der endnu til dels hører til godset Vang, findes en høj, som bærer navnet Kjæmpebakken, og der biiver fortalt, at her en gang har stået et slag. En anden bakke kaldes Balbanes høj. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00244
Mejlby har før haft kirke og kirkegård. Man viser endnu kirkcgårdspladscn, og på den brænder der også et lys, det har mcddelerinden selv set. k. m. Rasmussen. Mejlby harer dels til Støvring, dels til Norhald h.
da.etk.DS_03_0_00695
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: “Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel?” Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_05_0_00384
Den, der havde den højeste stage at sætte blus på Voldborg aften, skulde stå for at dele pintsekjæresterne (gadelammene) ud. R. P. Randlev.
da.etk.JAH_04_0_00018
Længere ud til Øst fra Rødding By ligger en Mose, som kaldes Højmose. Der skal have været en Skov, som blev kaldt Hywwskov. Dels lå den højt, og dels var der sådan ualmindelig høje Træer i den; men den er for over hundrede År siden fuldstændig forsvunden, idet Bønderne brugte den til Byggetømmer.
da.etk.DSnr_03_0_01258
Der var en Brandplads lige nord for Vejen fra Gjellerup Kirke og til Lund, og Stedet var lige nord for det gamle Væld, hvoraf Gjellerup vist. har Navn. Der var en Masse ildskjørnede Sten, og de lå til Dels ind under Vejen. Peter Fenger, Herning, 1909. Gjellerup s.. Hammerum H, C. Troldhøje.
da.etk.DSnr_03_0_00180
En klokker ved Ribe domkirke havde været præst, men fik så meget ved en nedmaning, at han ikke kunde dele vin og brød ud, og så blev han klokker, dortea kristensdatter, grønnebæk.
da.etk.DS_05_0_00743
Der gik en hovedløs hest i en gård i Såby, og den kaldte de Polakkerhesten. Dels gik den op ad byen og dels ud ad marken. Man mente, det var en polaks, som folkene havde slået ihjel, og at de så havde hugget hovedet af den. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
da.etk.DS_04_0_00399
Vium og Demstrup i Lysgård herred har nok været én by, som hed Omstrup. Da der var nogle af beboerne, der flyttede ud, var man uenig om at give den nu i to dele skihe by navn, men én foreslog at dele navnet Omstrup således: Vi beholder "om", og dem giver vi "strup". Vi—um og Dem—strup. R. p. randløv.
da.etk.DS_03_0_02137
1775 blev Mari-Malene og Skarresø skilte ad, som man siger til dels på grund af, at vasen fra Ryomgård til Mesballe den gang ofte var ufremkommelig om vinteren.
da.etk.DS_03_0_01812
Inger Katrine Pedersdatter er født den 9. juli 1825 i Torp, Lovens sogn. Hun har lært sine historier dels af en karl, Niels Bødker fra Grynderup, der tjente ved hendes forældre, mens hun var en bitte tøs, dels af en anden af deres karle, Store-Jens fra Fovlum, men Nieis Bødker var dog den bedste. Hendes moder kunde også lidt. Hun tjente først et par år...
da.etk.JAT_06_0_00912
Madam Hald siger: “Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: “A tak, madam, begge dele er gode”. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
da.etk.JAH_06_0_00528
Skoven ved Charlottenlund var for en Menneskealder siden langt større end nu. Sognefoged O. C. Jensen siger, at i 1848 nåede Skoven helt ud til, hvor nu Teglværket ligger. Vejen til Gården kom den Gang vest fra og ind igjennem Skoven, som nu er forsvunden. Den nåede den Gang helt ud til Mosen og Droslund Eng. Men i 1848 blev store Dele af Skoven ryddede....
Højen By har forhen været meget større end nu, der er dels kjøbt Jord sammen, og dels er der mange Gårde udflyttede. 500 Alen omtrent syd for Byen er Siævnihgsbanken, hvor der i ældre Tid har ligget en hel Del store Sten, som brugtes til at sidde på ved Bystævnet, hver Mand havde nemlig sin, og Stenene er ført derfra omkring ved 1844, da de brugtes ved...
da.etk.DSnr_03_0_00842
Imellem Ferslev og Dal ligger tre Gårde, som forhen har udgjort en Herrcgård kaldet Findelsirup. På en Holm nordvest for den nordligste af Gårdene ligger endnu Borgpladsen, og Vejen, som forte derfra ind til Land, skal endnu til Dels kunne påvises. Dal S., l-'loskmn H. Pastor Flensborg, Ferslev.
da.etk.DSnr_03_0_00702
Morten Sørensen er født den 5. august 1844 i Nøvling på Egbæk mark. Hans moder er Maren Pedersdatter, og faderen hed Søren Pedersen Bjærggård. Som voksen kom han til Tjørring at tjene, og der lærte jeg ham at kjende, og der fortalte han sine historier for mig, dels i husbondens hjem og dels hos broderen Karl Hansen. Da han var bleven gift, kom han til al...
Der var bryllup i Holsted, mens Bang var præst der. Anders Vognmand skulde nemlig giftes, og da de havde fået en god frokost, var Anders kommen i en noget oprømt stemning. Præsten mærkede det og slog så lidt efter det i sin tale, at man skal leve mådeholdent og ædrueligt. Men Anders står og siger: “Klø kun til, hr. pastor, a véd nok, hvad De slår efter”....
En husmand, der boede i Løgsted, skulde til bryllup i Grynderup. Så skulde en gårdmand, der hed Peder Kristensen, kjøre for ham. Da han var kusk, kom han til at sidde ved den nedre ende af bordet, men han spiste ikke noget. Så siger de andre: “Hvordan er det, du spiser ikke?” — “Nej, a véd ikke,” siger han, “hvordan det skal ædes.” — “Du skal æde...