492 datasets found
Danish Keywords: dejlig Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
For 30 år siden var jeg og Jep Lund fra Rands i Andkjær skov. Det var en dejlig klar måneskinsnat, og vi gik efter en mår. Endelig efter lang leden fandt vi den ved hundenes hjælp siddende oppe i et stort træ, og hundene bjæffede nedenom. Vi skød nu på den og troede, at den var falden, men den var kun sprungen et stykke længere ned. For det andet skud...
da.etk.DS_05_0_02127
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
da.etk.DS_07_0_00451
A har set det mange god dejlige gange. Rejstrup.
da.etk.JAT_06_0_01027
Knævort,: dejligt, rart; unys : næsvis. Samsø. Er. Poulsen.
da.etk.JAT_06_0_01066
“Hejj sikke dejj, sikke dejlig blus det brænder for”. Nike line Katr. Axelsen, Ovtrup.
da.etk.JAT_04_0_00011
Et sted ved en præst skulde konen gjøre barsei, og jordemoderen blev hentet. Da så barnet var kommet til verden, sagde hun: “A, hvor det dog er et dejligt barn”. Dertil svarer præsten: “Ja, det er også en Herrens velsignelse”. Men konen der henne i sengen lå og gav sig endnu. Lidt efter siger jordemoderen : “Men Gud, der er nok én”. Så siger præsten :...
Ole Jensen her i byen såede sin sæd sent om efteråret, og Når man spurgte ham hvorfor, sagde han: *Vi får en sommer endnu”. Derfor siger vi endnu, når dejligt vejr indtræffer i oktober: “Det er Oles sommer”. L. Lassen, Tovstrnp.
da.etk.JAT_01_0_00114
I Ferritslev mødte en gang en heks to børn, som ledte hjem med to køer. Da sagde hun til dem: »Det er da to dejlige køer, I har«, og så strøg hun køerne hen ad ryggen. Men da hornene kom hjem med dem, malkede de blod. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_01075
På en mark ved Bræby ligger en dejlig kjæmpehøj, omkrandset med store sten, og på toppen står tre tlade sten oprejste. Over dem ligger atter en stor sten. Deri er fem huller af den kjæmpes fingre, som har lagt stenen der op. f. t. grundtvig.
da.etk.DS_03_0_00038
En mand i Humle så en skjon sommerdag klokken 2 en dejlig jomfru stå et stykke henne ved siden af vejen. Hun gik til side ind i en elleskov. Han hilste, idet ban red forbi, men fik intet svar. Da han et ojeblik efter så sig tilbage, vendte hun ryggen til, og den var hul som et dejtrug. C. M. L.
da.etk.DS_02_A_00011
Et sted havde de fået en ny præst. Så er der en, der siger til en mand: „Nå, hvad tykkes I om jer nye præst?" — „Å, det er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trower missel it, han drywer et". Md. Kristine Andresen, Todbjærg.
Thomas i Boden gik en aften fra Sønderskov til sit hjem. Da kom tre dejlige jomfruer til ham, og de fulgte ham til doren. Men da han var bange for, at de skulde folge med ham ind, gik han baglænds ind og stak en kniv over doren. De måtte da blive uden for, men han borte Jænge, hvordan de turede. Disse jomfruer var gravelsmoer. Nik. Chr.
da.etk.DS_02_A_00027
En gammel mand, der var nabo til os, han fortalte, at han en nat havde ligget henne i noget, de kalder Bomholt i Alling sogn, og da han vågnede om morgenen, hørte han, der var den dejligste musik ude i en høj, en lidt fra gården, der kaldes Bomholts-Storehøj. Der vilde de jo også have til, der var bjærgfolk. De havde nu mange køer i den gård, men i en...
da.etk.DS_01_0_00696
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
da.etk.JAT_06_0_00845
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
da.etk.JAT_04_0_00266
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
da.etk.JAT_04_0_00128
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
da.etk.JAT_04_0_00127
Nåer væggeormen stuedøren, skal der én do i huset. Jøre. H.
da.etk.JAT_03_0_01697