Der var et par kjæmper, den ene i Bomm-Eshøj og den anden i Hasle høj, og de var blevne uklar. Så skulde de slå efter hinanden med køller. Han på Borum Eshøj slog det første slag, men det gik så meget fejlt for ham, at han slog det hul ved Bratrand, der kaldes Brabrand sø. Så skulde han slå om, men da havde han ikke flere kræfter, og køllen kom ikke...
I Krattet, sådan kaldes en lille gård her oppe på Ejer grund ved Ris skov, har der været en lille høj, som var ni alen lang. På den groede ni slags træer, men nu er den ryddet. En kjæmpe sloges med en anden kjæmpe, og den ene, som hed Vovild, blev begravet i denher høj i krattet, og så blev den kaldt Vovilds høj. Den anden kjæmpe ligger i den stendysse...
Et læs mennesker fra Tammestrup var til marked i Horsens. Da de kjørte hjem, så de store ildflammer, den ene efter den anden, der kom fra Borupgård og satte efter Testrup so. Et par år efter brændte gården. Det var en påskeeftermiddag. j. b. og M. H., Lille-Tåning.
da.etk.DS_02_J_00237
Der er et hus her nede ved Skanderborg so, det lod ejeren taksere om for et par år siden, for det en mælkekusk på Havreballe havde spået ham, at det snart skulde brænde. «Det står ikke et år,» sagde han, men det er ikke brændt endnu. Hver gang det tordner, kiger a derover efter og ser til det. Den samme kusk havde set advarsel over en by noget for og...
En kone på Ris mark havde været i besøg et sted, og Hans Henrik fulgte hende på vej. Han fortalte det sideu ved et barntå, hvordan det gik dem. De så en vogn komme ud fra Tammestrup med to lygter på. Så vilde de stræbe at nå hen til vejen og se, om den kjorte sønder eller nor på. Så kom den og til den side, de var ved, og det skjærede stærkt i Niels...
Det var en aften, a fulgte med min kjæreste ude på landevejen ved Troelsbjrcrge vesten for Tåning kirke. Da kom der sådau en svært bred og stor flamme ud at' kirketårnet af glamhullet. Sådan kom der tre, den ene efter den anden, og svævede bag ud om tårnet. «Der er ild i kirken,» sagde a. Hun sagde, at hun kunde formelig se klokken, når flammen viste...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
En mand, der hed Per, gik en aften hen ad vejen og kom til en ligskare. Folkene på vognene var ene af hans familie og bekjendtere, han kunde godt se, at de var fra Tebstrup. Så sluttede han sig til dem og fulgte med dem ind på Ovsted kirkegård, men forundrede sig over, at han ikke selv var med, da han sådan kjendte dem. Den gang liget var bleven sat i...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
Storkene skal helt blive henne, og vore efterkommere skal snakke om, at der har været store hvide fugle med sorte vinger og røde ben og næb. j. B. og L. H., L.-Tåning.
da.etk.DS_02_G_00405
Sybille har spået, at Skanderborg skal blive så lang, at den kan nå ud til Slcaiulerup kirke. Hun har fremdeles spået, at der skal gro et elletræ midt i Mos so, og der skal Tyrkerne komme og binde deres heste. Så skal Holger Danske komme og samle tolvårs drenge og gamle mænd på treds og drive clem ud. Det skal blive ved den tid, når der bliver født en...
Jerusalems skomager må kun sove hver hundrede år, så bliver han hundrede år yngre, ellers vilde han jo blive for gammel en gang. j. B. og M. H., Lille-Tåning.
I forrige tider, når der blev eftervinter, skar de her kalvefjerdinger i stykker til storkene, når de gik nede i gårdene, og hjalp dem til at bjærge livet, så godt de kunde. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
da.etk.DS_02_G_00055
Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde fa et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der voksede og blev så stor, at borsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del...
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det...
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
En gammel mand fra Såby fortalte: Han boede i Såby, og hans broder, Peder, boede i Ejer, men de var begge to opfedte i Såby. Mens de var drenge, var de en jul gåede fra Såby til Sønder- Vissing i besøg, for der stammede folkene fra, og imens de var der i Vissing et par dage, havde det været tøvejr, og så var der et vandløb ned gjennem Vissing skov, der...
Der var en karl, der rejste så langt omkring, og han var kommen ind i Afrika. Der kom en herre og kjendtes ved ham, som han aldrig havde set. Da sagde herren: «Det var dog mærkeligt, for jeg har boet på din faders gård i mange år og er der bleven behandlet så godt.» Her var han herre om vinteren, og han var så glad ved den her karl, og han blev der den...
Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
