Påskemorgen siger man, at solen leger eller dandser rundt af glæde over frelserens opstandelse. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00300
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Lirum lirum lintringer, der dandser et par kjæltringor, lirum lirum lar der dandser et par nar. A. K. Grejbe. Fanø.
da.etk.JAT_04_0_00021
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Under nytårsny må den, som vil se lidt ind i fremtiden, stiltiende gå ud og slå op i en salmebog, da vil salmens indhold angive livets kommende vilkår. M. G. Krag.
Når et æbletræ nytårsaften rystes godt især med disse ord: Fryd dig, mit træ, Gud give dig og mig et godt nytår, så vil det nok hære rigelig frugt. Man siger: Fryd dig mit baum . . ., hvilket tyder på, at denne overtro er kommen sydfra. M. G. Krag.
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Nytårsaften slåes æggehvide i et glas vand. hvorved fremkommer, når det har stået natten over. en figur, der betegner en ung piges tilkommende skjæbne. M. G. Krag.
Skorstensasken på juleaften må rages med megen omhu og forsigtighed, for at der siden året igjennem kan være beld ved madlavningen. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00251
Ved barnedåb opvartedes med boghvedegrod bestrøet med kanel, allehånde og sukker. Ved barnedåb, brudevielse og begravelse opvartedes med tre til fire retter mad, brændevin, akvavit, hvid rom, godt øl, temmelig ofte rød vin, efter bordet kaffe og kaffepuns, ud på natten citroupuns med bagværk til, og forend hjemrejsen julekage med snapse eller vin. Siden...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Fastelavnsriden og -loben er her næsten aldeles gået af brug. Ikkun ser man nogle enkelte fattige børn vandre udstafferede omkring i håb om, at nogen vil give dem en skilling for den glæde at se dem. I enkelte gårde fornoje tjenestefolkene sig ved at ituslå en lerpotte, der er sat på en stang, og som de må opsøge med tilbundne øjne. M. G, Krag.
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
Majdag holdes det såkaldte Voldermisse-gilde, da konen må dække bord om morgenen kl. seks à syv med koldt kjokken, brændevin og øl, standum tillige kaffe, hvilket kaldes at smage øl og egentlig er for mændene, som gjøre sig til gode ind til hen imod middag. Da går de hjem, og nogle tager sig vel en lur, men alle samles igjen kl. fire for at nyde skåret...
St. Hans dags aften forsamledes ungdommen på en plads uden for byen for at tildele hver karl sin pige som gadelam. Pigen plejede da at forære den karl, hvis gadelam hun var, en blomsterkost, som han da måtte bære i sin hat ved deres lystigheder. Denne kost bestod for det meste af naturlige blomster, men undertiden var den og prydet med forgyldt og farvet...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Af billeder og gamle folks beretninger er jeg kommen til kundskab om klædedragten, der i ældre tider må for mandkjønnet have bestået i følgende stykker: På hovedet en rundpuldet hat med bred skygge ophæftet således, at skyggen dannede en trekant. Til hver dag bar man nn rund hue, såkaldet kabudse, der kunde slåes ned om ørene. Om halsen havde man et...
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede dem, der om vinteren begjan-ode meldmad: Ja, hi, til du kan skaffe mig et hvideblad så stort som et museore, d. v. s. til hen i foråret, 208 og 200. Bf. O. fCrag!
da.etk.JAT_03_0_00209
