152 datasets found
Danish Keywords: dandse Place of Narration: Brandstrup
En Mand havde bygget et Par Huse, der lå i Vejen for Bjærgmanden, og han vilde da gjærne have Manden til at flytte Husene imod at give ham Betaling derfor. Han gik til ham og sagde: »For du en Dan, så rokke mig på Bonton, og så rokke Bonton Kvanton, og så dandser Grimmon, og a vil sende dig Kjærlighedsbreve, hvor du rejser hen i Verden.« Det er jo et...
da.etk.DSnr_01_0_00756
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« — »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
På Kirkebjærg i Ny-Stenderup, Vesterliæsinge sogn, har der tidligere stået en kirke, og en hare driver endnu der sit underlige spil; undertiden dandser den nok så let hen ad vejen foran de vejfarende; men det er også ofte sket, at den har været så nærgående, at den har trængt sig imellem to, der gik med hinanden under armen. jutta jørcensen.
Min fader gik en gang til Hvanstrup og skulde gjøre hove. Så kom han forbi Gjøtrupbjærg, og der vilde han vente efter en anden, som også skulde komme, og så satte han sig ved bjærget. Da horer han knap efter noget, der rasler, og så ser han to jomfruer, der dandser. Så mente han, de begjærede, at han skulde dandse med dem, men da fik han at se, at de var...
Der var bjærgfolk i Kraghøj på Hjerm hede. Tit og mange gange er de blevne sete, dandsende omkring højen med deres røde toppede luer på. De vilde aldrig tillade, at heste blev tøjrede ved højen; var det sket, kunde man være sikker på, at de løb løse omkring om morgenen. Så blev der gravet i højen, og der var jo da et kammer i den, og midt i kammeret stod...
da.etk.DS_01_0_01290
Tæt ved Ramløse er der en høj, som kaldes Børshaj. Ved samme by så en kone juleaften tre harer komme løbende ud på et lille kjær tæt ved højen, hvor de begyndte at dandse omkring på isen. Da de havde dandset en tid, begyndte de at samle brænde og gav dem derpå til at dandse igjen. Lidt efter kom en lille mand ud med en pisk og gav sig til at prygle på...
da.etk.DS_01_0_00714
På Rispebjcerg, et bakkestrøg på grændsen af st. Peders og st. Pauls sogne på Bornholm, har man set små krigsfolk med rode hætter på hovedet eksercere, det var især tilfældet i Svenskerkrigen, ti da eksercerede de rodhættede hver nat, for at de kunde være med til at forsvare oen. Mange har set en høj oprejst på tre støtter og derunder antændt en stor...
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
da.etk.JAT_04_0_00242
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
da.etk.JAT_04_0_00168
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
da.etk.JAT_04_0_00090
Der var brudevielse i Søndcr-Nissum kirke, og da præsten nu spurgte brudgommen: “Véd du dig fri for at have givet nogen anden kvinde o. s. v.?” så svarte han nej. Datager brudgommens fader ordet — han sad jo nede i kirken — og sagde køjt: “Svar ja, dreng, svar ja, dreng!” Lærer Sand, Gjørding.
da.etk.JAT_03_0_00510
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
da.etk.JAT_01_0_00267
I Skarrild blev ingen budt til julegilde, men der blev sagt til de unge, at der var julestue der og der, og så samledes alle de unge, der var i byen, og tog de fremmede med, der også kunde være der. Det første de kom, blev der budt dem en tør rundenoms-sigtekage og en dram, og så spiste de, hvad de havde lyst til, resten puttede de i deres kjolelomme. Så...
da.etk.JAH_04_0_00364
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
da.etk.JAH_04_0_00346
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: “Jeg skulde hjlse fra vor mor...
da.etk.JAH_04_0_00222
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.JAH_04_0_00197
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...
"Adamslegen" har været brugt her i legestuerne den tid a kan huske, og bruges endnu. Når de midt om natten er blevne noget trætte af at dandse, tager de fat på den. Det går sådan til. Alle pigerne står midt på gulvet og én får dem koblet sammen, så de tager i armene af hinanden. Den, der gjør det, er vel Adam. Så svinger de rundt på gulvet, idet de...
da.etk.JAH_04_0_00048
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
da.etk.JAH_04_0_00012