419 datasets found
Danish Keywords: dand Place of Narration: Linde
Der står en torn ved møllerens mark, i skjellet mellem Haslum og Yæriim, der samles heksene til visse tider, og så har de både spil og dands. Miu meddelers morbroder, der vist boede i Værum, havde været i Tebbestrup at bødkre, og gik om aftenen den vej hjem ad forbi tornen; men han kom midt ind mellem heksene og måtte blive der og dandse med dem alle...
da.etk.DS_07_0_00313
Der er en høj, der hedder Kobbehøj ovre i Sønderskoven, den stod somme tider på fire fødder, og der var spil og dands der inde. Ry.
da.etk.DS_01_0_00749
I Wathøj er der mange bjærgfolk, der dandser og mysler om natten i højen, og så står den på fire guldpæle. Ane Marie Kristensdatter, Ørurn.
da.etk.DS_01_0_00751
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
da.etk.JAT_03_0_00595
Vi har et Mejeri på Klintrup Mark, der hedder Skytsbjærg, og der tæt ved er en Bakke, som Store-Jens har set stå på gloende Pæller, og Bjærgfolkene holdt Dands der inde. Han kunde se alt sådant, også Liglam og Ligskarer. En Gang kom han igjennem Hundskov, og der så han en Hest uden Hoved. Niels Povlsen, Røgind.
da.etk.DSnr_01_0_00558
Der er en høj henne på Tolstrap mark efter Ehlrup. Bjærgfolkene dér stjal en mands kone, og hun var henne i 7 år. Hendes mand fik hende dog trukket ud fra dem, en gang da højen stod på pæle, og de dandsede under den. Hun var så sær og fordærvet siden. Dether fortalte smeden for mig, og han var fra Eldrup. Hau kunde nu så mange af den slags fortællinger,...
De har sejlet fra Mov og til Tarup til kirke, for der har stået en kirke en gang. Nu står der et hus lige på det sted, hvor kirken har stået. Den kirke blev flyt til Gunderup, for det var mere midt i sognet. Der var en mand, som hed Ole Pedersen, han kunde spille til dands, og han kom der forbi en nat og kunde se, de dandste der inde, men det var jo blot...
da.etk.DS_05_0_00893
Nogle unge folk vilde en aften til dands på den anden side af fjorden, og dei var en bro over vandet, men den var gået i stykker. Det vidste de nu ikke af, men det havde en gammel kone lagt mærke til, der boede tæt ved broen. Da de nu kom den ene efter den anden og vilde gå over i mørket, faldt de i og druknede. Så fortrød det sådan den gamle kone, at de...
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Der er tre høje ude i Fussing skov, de kalder dem Trchøje, og der har de hørt musik og dands. En ved høje. smed fra Svinding, tier srneddede på gården og gik hjem aftenen, horte d't, u;i lian gik forbi. Lars Nielsen. Vink.-:
da.etk.DS_01_0_00704
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392