Når man hvei torsdag afklipper sine negle, får man aldrig tandpine. A. L.
Regnvand, som står på en ligsten, kan borttage vorter, når de vaskes dermed. A. L.
Har nogen ligtorne eller sligt, da skal, hvis det er et kvindfolk, dette gå barfodet ind til liget af et mandfolk (og omvendt) og tage den dødes hånd og stryge tre gange hen over skaden og sige: »Du er død, og nu er min ligtorn også død.« A. L.
Det hjælper før solens opgang at tvætte ligtorne o. lign. med duggen af on ligsten. Men det må ske tiende. A. L.
Når man hikker, skal man gjætte hist og her, træffer man den rette, går den over. A. L.
Der ei ingen iåd for den hovedværk, man får, når fuglene bygger rede af ens Tiår. A. L.
Når en byld begynder, skal man tre gange over kors knibe den med fingrene og hver gang ligeledes tage op i skorstenen og gjøre ligeså, idet man stiltiende tænker: Sid du der! det bjælper. A. L.
Når en person er plaget af den faldende syge, skal den, når en grav er gjort på kirkegården, med en ledsager indfind e sig der, just uår midnatsklokken slår. Derpå skal den nedstige * graven, og den ledsagende skal tage en skuffe og kaste jord tre gange over den syge, idet den tydelig siger: »Af jorden est du kommen, til jord skalst du blive, og på den...
I skoven ved Shjlcejter tæt ved Flensborg opholdt sig mange rovere i gi. dage. Havde snore over vejen og fangede en lille pige. Gjorde ed o. s. v. Gik til Flensborg. Ejede en skilling og kjøbte for den gule ærter. Nogle, som kjendte hende, spurgte, hvor hun opholdt sig. Rystede på hovedet og pegede på ærterne. Vinkede og strøede og viste vejen. a. L.
Min moder har fortalt, at ved hendes fødeby Tingelev ligger et lille stykke mose, som kaldes for Kvindemose, fordi en ihjelslagen bissekræmmerske var begraven der. Denne kom en aften et sted ind i byen og forlangte natteherberg, men da mand og kone så, at hun både havde varer og rede penge, slog de hende ihjel, og manden kjørte det dode legem på en...
I det 16. århundrede var der en præst i Dagebøl, der hed hr. Johannes. Han var en vældig jæger og foer fra den ene ø til den anden for at skyde fuglevildt. Når hans bøsse knaldede, sagde man: »Nu klopt hr. Johannes de bibel to!« En gang var han ude på Kogvarf til begravelse. Ved bordet blev han uklar med sin sidemand, og til sidst, glemmende sig selv,...
Til Løjt ved Åbenrå h ører en ø, som kaldes Barsø, og der skal i oldtiden have boet en mægtig viking ved navn Bars, som derfra drev sørøveri i havet til alle sider og skal have været meget frygtet. A. L.
På Osterløgum kirkegård eller i kirken ligger en præst ved navn Dyrhoff begraven, som, da ban skulde skrifte et berygtet fruentimmer, der sad åbenbar bigte (som det kaldtes), af hende således blev overøst med skjældsord og måske også håndgribelige fornærmelser, at han på stedet fik slagtilfælde og døde. a. L.
da.etk.DS_04_0_00949
På Skakkenborg i Møgeltønder hænger et brystbillede af en kvinde, hvis blik gjorde et så voldsomt indtryk på mig, at jeg i flere nætter ikke kunde sove. Fruentimmeret, som førte mig omkring, fortalte, at det var en grevinde, som man kaldte den onde grevinde. Hun var egentlig fra Tyskland. Sin kammerjomfru lod hun binde fast til kaminen og levende brænde,...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
På Drenclerup i Ødis, som i gamle dage skal have været et slot, men nu kun er en almindelig gård, skal der sidde et hoved indmuret oppe på loftet, og det har tilhørt en ridder Adelbrandt osv. Frøken Lem. Siden skal han have følt anger og forbandet sit hoved, som havde udtænkt slig hævn, og skjøndt det mange gange har været begravet, skal det alle tider...
En pige, der tjente på Tanderup, kunde høre Cassius gå op og ned ad trappen, skjøndt der den gang ingen sådan var i nærheden, og skrabe i kornet på loftet med fingrene, da der dog var tørv og intet korn der på loftet. Han havde i levende live altid selv påtaget sig at opmåle korn til fattigfolk for at kunne snyde dem noget fra med uretfærdigt mål. A. L.
Da Polakkerne huserede her, flygtede hvad flygte kunde over til Rømo, Fanø og Sild. En familie i Sønder - Volum vilde også flygte, men før man formodede det, så man fjenden komme farende i strakt galop mod byen. Nu gjaldt det at komme af sted, og i al den angst og forvirring glemtes en lille patteglut i sin vugge. Moderen var fortvivlet og vilde absolut...
Endnu skal sees spor i Trøiborg slotsport af Svenskens falkonetkugler. A. L.
da.etk.DS_04_0_00437
Byen Jerstald (Jersdal) skal have fået sit navn i krigens tid og egentlig hedde .Jægerstald, da de Svenske der skal have haft et skur til deres heste. Ved Skovby ligger en løkke, som kaldes Fredssuk, men den skal egentlig hedde Fredsslut af, at der en gang blev sluttet fred mellem danske og svenske. Emmervad siges at have hedt Jammervad fra et stort...
