I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
En skrædder fra Stybbælc fortalte en gang min bedstemoder, at han som læredreng en gang var i arbejde hos en mester, hvis kone mistænktes for at være en heks. Han besluttede da at blive oppe en midsommersnat og iagttage hendes herd. Han skjulte sig i kjøkkenet og så da, hvordan hun hen imod kl. 12 kom listende derind med en krukke i hånden, hvoraf hun...
Min moder kan huske, at de brændte gadeild på midsommersaften omkring på højene, for at afholde heksene fra at gjøre ondt. Sønderjyll. A. L.
da.etk.DS_07_0_00407
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
Pastor Jonas Høeg til Tinglev var en mester i at vise igjen. Ved et bryllup blev en sølvske borte, og man havde en mand i nærheden mistænkt og bad præsten om at skaffe skeen ved lejlighed. En morgen meget tidlig steg han til hest og holdt stille uden for den mistænkte mands dør, idet han siddende på hesten bankede af alle kræfter på døren. Manden kom ud...
Min moder har fortalt, at da hun en gang hjemme i Tingelev stod for skorstenen og tog en kjedel ned af kjedelskeen (den krog, hvori man hænger gryder og kjedler over ilden) kom en gammel kone ind, og da hun så, at kjedelskeen blev ved at dingle, tog hun på at skrige: »For al ting få den da til at hænge stille igjen.« »Hvorfor?« spurgte min moder. »Jow,...
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
En meget oplyst mand har fortalt mig, at mellem Dagebøl og Læk var en meget berygtet vejstrækning. Når til visse tider nogen om aftenen kjører der og er kommen et godt stykke frem, føler man pludselig en standsning, og derpå bliver vogn og heste og folk i rivende fart revet tilbage et temmelig langt stykke, hvorpå atter en øjeblikkelig standsning følger,...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
I Nørre-Gjørding døde en mand, som gik så skrækkelig igjen. Præsten dér var beredt til på hjemvejen fra en rejse at gjøre ende på dette uvæsen, og sagde derfor til sin kusk: "Kjør du nu hjem og sig til min kone, at hun ikke må bryde sig om, at jeg kommer bag efter og bliver noget borte, jeg har en ting at forrette". Kusken kjørte hjem og gjorde efter...
