Der var to Høje henne i Horsens, de kaldte dem Lammehøjene, og den ene kaldtes den store, den anden den lille Lammehøj. De unge fra Horsens kom en Nat fra Legestue, og da de kom forbi den lille Høj, stod den på fire Pæle. Der var belyst der inde, og Dværgene dandste, og de havde dem også en Spillemand. Så sagde de unge, at de vilde også ind og have dem...
På Ostrup Mark, Ondløse Sogn vesten Jens Andersens Gård tæt ved Ondløse Skjel er en Høj, som kaldes Rævehøj. Bønderne fortæller, at de ofte, ja endog nylig har set denne Høj ophøjet på 4 Guldpiller, og de, som er begavede med Sandser til at se og høre Djævelskab, forsikre, at de har set Dands og hørt Musik under Højen, når den således er ophøjet på sine...
Som Barn så jeg 4 Mænd komme bærende med en Ligkiste og forsvinde i en af de Høje, der hed æ Knatter og ligger imellem Klinting og Tebelgård i Henne. A har tit hørt det smække i Højene her omkring, og det var, ligesom det smækkede Kister i. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg. J. P. Møller, S. 29: Underjordsfolk holder Dands på Baggård. Samme, S. 37: De...
Ved Siden af Vejen fra Hjallerup til Dronninglund findes en Gård, som kaldes Højen. Tæt østen for Gården findes en Høj, opført af Tørv, hvori boede Dværge, som smedede for Folk. Disse kunde godt lægge deres Plovjærn ud ved Højen og så få dem gjort i Stand. Den stod undertiden om Natten på Ildsøjler, og Dværgene dandsede der inde. N. Pedersen, Bolle.
I et trebundet markskjel imellem Bægård og Mosegård i Lyngå sogn og Rosenlund står en pæl, under hvilken et fruentimmer, kaldet Rode-Dands, er nedmanet, og man hører den dag i dag-ordene: "Ryk, så skal a trykk'" når man rokker ved pælen. r. h. k.
I Tvilumgård har det før spøgt slemt. Når karlene om natten kom fra dands, blev de næsten al tid forulæmpede af en hovedløs tyr. Så blev der hentet en klog mand, som skulde mane tyren ned. Han forlangte, at ingen måtte se på ham, da det så vilde gå galt. Han blev så ene med tyren. En af karlene kunde alligevel ikke bare sig for at kige ind ad en...
En småmand i Bramstrup var kommen i lag med ellekjællingerne, de understøttede barn og gav ham en god forplejning, men ban skulde møde visse dage hver uge hos dem på et bestemt sted, og det var ovre i Radbjærg hede, der havde de dands og lystigbed, og så skulde han dandse med dem. Det samkvem blev han nu ved med i flere år, og de betalte barn godt for at...
I Norup, Verninge sogn, boede en gårdmand, og på hans jord lå Nonnebjærget. En sommermorgen gik hans kone der ud for at give sine kalve at drikke, og da så hun bjærget stå på pæle, og bjærgfolkene dandse under det. Hun blev meget forundret der over, og da hun kom hjem, fortalte hun sin mand, at hun under Nonnebjærget havde set en dands så lang, og den...
I en høj på Dejret mark i Tved sogn boede en bjærgmand. Tæt ved højen lå en gård. En gang lå konen i gården i barselseng; så kom bjærgmanden og slæbte hende ud af sengen og ind i højen. Den forknytte mand blev nu rådet til at pløje tæt ind imod højen. En aftenstund i dejligt måneskinsvejr gik manden ud til højen, og han så, at bjærgfolkene holdt dands...
Tæt ved Bidsinge ligger en høj, og det fortælles om den, at i gamle dage husede den troldtøj. Ved j uletid stod den på gloende pæle hver nat, og man kunde da se, de holdt dands og lystighed der inde. Børnene fra højen, nogle små puslinger, kom jævnlig sammen med andre folks børn om aftenen, og de legede meget godt sammen. Men skete det så om sommeren, at...
Min moder sagde, at bjærgfolkene dandsede ved Dakbjærg. De kunde sådan se, når solen skinnede, hvordan bjærgfolkene kunde dandse, det var så smukt, for det var ligesom kramdukker at se på. De var ude at mede (meje) om høsten, og så var der en pige, der havde set det, og hun sagde til de andre, da de skulde hjem til onden: Hun vilde hellere blive ved de...
For mange år siden var der en dreng, som kjørte plov for sin fader. Han klagede da nogle gange over, at han var sulten. Da stod der pludselig et stykke ostebrød på gjærdet ved dem. Det spiste drengen, men om natten blev der sådan en vældig tummel i kammeret med dands og musik. Det var trolde, som vilde have drengen, og han vilde også gjærne dandse med,...
Der var et sted ovre i Store-Brøndum, hvor der også har været trolde en gang. Der ligger en høj sådan midt i byen, og der boede en mand ved siden af, der hed Jens Skomager. Det er nordvest for kirken, nede i det norderste af byen. Så var det, imens a var dreng, te det passerede, at troldene kom ind til Jens Skomager en aften og holdt dands. Det var gamle...
Dik og Kyvling-Søren vilde stjæle i en gård i Randlev, og Søren blev i bryggerset, men Dik så sit snit til at komme ind i sovekammeret. Der var to alkovesenge, den ene lå mand og kone i, og i den anden lå begge pigerne. Så lagde han sig tværs over fødderne af deres seng. Pigerne var gået til dands. og da de kom hjem, gik de gjennem bryggerset lige om ved...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
Hver tamperdag fik konerne i Førling sogn bindebrev fra hverandre, og så skulde de gjøre gilde. I brevet stod, hvad de skulde give. Det holdtes i almindelighed i kroen, for der var plads til dands, og hjemme havde de kun lergulve. De fik smørrebrød og kaffe, den ene koy efter den anden, så længe de holdt kopperne stående, ellers vendtes de helt om....
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
