Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Jeg tjente på Mosegård, da jeg kuns var en Knægt. Fastelavns-Mandag gik de til Gilde hver Karl så nær som en, ham og så mig vi blev hjemme. Nu sidder vi om Aftenen inde ved de Piger, der var bleven hjemme, og de sad og kartede. Da det så blev hen ad Midnat, og vi skulde i Seng, sagde Pigerne til os: »Pas nu på, den hvide Jomfru kommer ikke efter jer.« ...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
En Mand, der boede her oppe i Byen, han havde en Datter, som var forlovet med en Skomagers Søn, og de boede her ved Skolen. Sønnen kunde spille lidt Fiolin, og om Aftenen samledes så Karle og Piger ved Skomagerens og morede dem med Dands, og Sønnen spillede for dem. Skomagerens Søn hed Niels, og Faderen blev flere Gange skikket over til Kroen efter en...
Det har været Skikken her på Falster, at Ungdommen holdt Ungdomsgilde hver Løverdag Aften. En sådan Aften holdt de da Gilde i Lungholm og havde en Musikanter, og de dandsede, til det blev lyst Søndag Morgen. Så blev de enige om at gå ud til Stranden på en Høj, og de havde Drikkevarer med. Så dandsede de der igjen i Søndag Morgenstunden. Lige ud for Højen...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
