Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
I en Gård i Tommerup Øverste- eller Nørregade boede for mange År siden en Mand med sin Kone. En Aften da hun gik op bag Strusbjærg med Mælk til sine Kalve, blev hun borttagen af Bjærgtrolden og ført ind i Bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et År. Manden, der jo savnede sin Kone, fik at vide, at hun var der, men man véd nu ikke, hvordan det gik til....
Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tiggede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en almisse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i...
I Smidstrup, Sodenip sogn, ligger en bondegård, som skal have været en herregård, og der boede hr Truels og hans hustru, og de havde 3 små sønner. En nat drømte begge forældrene, at en hæslig drage havde slæbt dem til sin hule inde i skoven. En dag samme sommer lå alle 3 små sønner ude på marken og legede med blomster, da nogle rovere, som havde deres...
En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
