Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Maren Musikanter mindes, at der stod Træer spredt over Musikanterløkken, og at hendes Fader gik på Hoveri nede på Gården (Sandholt). Hun huskede også, at Hofjægermesteren (Hans Nøragger) en Morgenstund kom kj ørende så rask forbi deres Hus, der nede fra Gården og ned ad Vester-Hæsinge Vejen, at han kjørte et Får over. Sådan kjørte han, fordi han havde...
Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
Der er en høj, der hedder Kobbehøj ovre i Sønderskoven, den stod somme tider på fire fødder, og der var spil og dands der inde. Ry.
da.etk.DS_01_0_00749
I Wathøj er der mange bjærgfolk, der dandser og mysler om natten i højen, og så står den på fire guldpæle. Ane Marie Kristensdatter, Ørurn.
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Vi har et Mejeri på Klintrup Mark, der hedder Skytsbjærg, og der tæt ved er en Bakke, som Store-Jens har set stå på gloende Pæller, og Bjærgfolkene holdt Dands der inde. Han kunde se alt sådant, også Liglam og Ligskarer. En Gang kom han igjennem Hundskov, og der så han en Hest uden Hoved. Niels Povlsen, Røgind.
Der er en høj henne på Tolstrap mark efter Ehlrup. Bjærgfolkene dér stjal en mands kone, og hun var henne i 7 år. Hendes mand fik hende dog trukket ud fra dem, en gang da højen stod på pæle, og de dandsede under den. Hun var så sær og fordærvet siden. Dether fortalte smeden for mig, og han var fra Eldrup. Hau kunde nu så mange af den slags fortællinger,...
da.etk.DS_01_0_00906
De har sejlet fra Mov og til Tarup til kirke, for der har stået en kirke en gang. Nu står der et hus lige på det sted, hvor kirken har stået. Den kirke blev flyt til Gunderup, for det var mere midt i sognet. Der var en mand, som hed Ole Pedersen, han kunde spille til dands, og han kom der forbi en nat og kunde se, de dandste der inde, men det var jo blot...
Nogle unge folk vilde en aften til dands på den anden side af fjorden, og dei var en bro over vandet, men den var gået i stykker. Det vidste de nu ikke af, men det havde en gammel kone lagt mærke til, der boede tæt ved broen. Da de nu kom den ene efter den anden og vilde gå over i mørket, faldt de i og druknede. Så fortrød det sådan den gamle kone, at de...
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Der er tre høje ude i Fussing skov, de kalder dem Trchøje, og der har de hørt musik og dands. En ved høje. smed fra Svinding, tier srneddede på gården og gik hjem aftenen, horte d't, u;i lian gik forbi. Lars Nielsen. Vink.-:
I Føvling gik en flok koner sammen ved fastelavnstider og stjal fra de andre koner. Nogle gik ind og snakkede med folkene, og andre gik ind og stjal af røgkammeret fårelår og pølser o. s. v. Det hele blev så samlet, og når de vilde have det igjen, skulde de gjøre et lille gilde. Det holdtes oftest i hjemmene og var ledsaget af dands, når der var plads....
Efter ophøstningen får arbejderne et lille gilde, hvortil der dandses, og der opvartes med grød. Dette gilde kaldes skyegrøe. Lorents Petersen, Gram.
Kyvling-Søren og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sønnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sønnen i den...
Voldermisse-gilde* afholdes i Båring hvert år. Ved afholdelsen går det på omgang mellem gårdmændene. Det skal holdes før første maj, for at de tjenestefolk, som mulig rejser til den tid, kan komme med. Til dette gilde kommer mændene og konerne at spise, og tjenestefolkene kommer til dands om aftenen. L. Fr.
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
Bjærgfolkene, som boede i Stibjærg Bakke, Skallebjærg i Hårby Sogn, lod sig mange Gange til Syne. Højen stod på fire Søjler eller Piller, og Bjærgfolkene dandsede rundt der under, så Egnens Folk frit kunde se på deres Dands. Efter Johanne Hansen Rolykke, N.-Broby. P. C. Havbjærg.
