Vorherre er aldrig så vred, at han ikke lader løverdags-solen se. K. Kr. Jensen.
En aften, da jeg gik til mit hjem i Gudam, så jeg en snedkers hus brænde i lys lue. Så løb jeg, alt hvad jeg kunde, for at nå derhen, men da jeg kom til huset, var der ikke det mindste usædvanligt at se. Så gik jeg ind og fortalte manden, hvad jeg havde set. Vi talte om, at det måske var et varsel. Det var det dog ikke. Aogle fjæl til en ligkiste blev...
I en gård i Nørre-Nissum boede en mand og en kone, og hun kunde hekse, fortalte man, og en gang så man det grangivelig. Det var nu mærkeligt nok, ti hun vareliers så godgjørende og venlig mod enhver. Så var det en gang, at deres lam gik over på naboens mark og gik og åd hans korn, og det blev de ved med hver dag, men så sendte han sin lille datter over...
I Torngårdhus i Nørre-Nissum boede en gang en gammel heks ved navn Mariane Spændjor. Hvis nogen fornærmede hende, skulde hun nok hævne sig. Eu aften kom en mand fra Lemvig, og han var noget svirende, men da han kom forbi Maren Spændfors hus, syntes han, det var morsomt at se ind ad vinduerne, og ban så da, at det var rødglødende overalt inde i stuen. Han...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
I Kjærgårds-Mølle i Fovsing kan der ingen Bindehund haves; thi da de en Aften sad og spillede Kort, kom den slemme og sad til Bords med dem; de fik da Bud efter Præsten for at blive ham kvit. Præsten manede ham da ud gjennem et Hul i Døren, men da han vilde have noget der i Gården, lod Præsten ham tage Bindehunden, og siden har de ikke kunnet have nogen...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
Djævelen tager heksene fra alle lande til alters hver st. Hans aften i Troms kirke i Norge. Hau giver dem da menueskekjød og menneskeblod at spise. k. Kr Jensen.
I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Limfjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så...
Der kom en gammel tigger ind i en gård her i Gudum og bad om at blive der om natten. Han fik ja, og så satte han sin pose ind under kakkelovnen. Om morgenen, da han vilde til at rejse igjen, så han, at der havde været nogle mus ved den. Så gik lian ud til ildstedet, lagde et par gløder for sig selv og sagde noget, som konen ikke kunde forstå. Så kom der...
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
I Nørre-Buskgård i Nørre-Nissum boede en mand, der gik under navnet Lille-Kræn, og han var vred på sin nabo i Grøngård, og derfor udtænkte han en hævnplan, der var til stor fordel for ham selv. Der lå nemlig et stykke mark af Grøngårds op til hans, og det havde han stor lyst til at komme i besiddelse af. Han gik altså hen og satte skjellet efter eget...
En aften sad fire karle på gården Bækmark i Flynder, ude på en lystbænk i haven. De sad og talte om, at nu var det nok ved tiden, at der gik en gjenganger igjennem haven. Der havde nemlig tjent en jomfru der på gården en gang, og hun havde nok født et barn i dølgsmål og så begravet det nede i haven, og nu fortaltes der, at hun hver aften ved sengetid gik...
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
Lidt nordost for Kongensgàrd i Narre-Nissum findes en lille dal, hvor der gror nogle tornebuske hist og her, men omtrent midt i dalen er der en hulning ind i bakkesiden, hvor der aldrig gror græs, og uden om står tornene ganske tæt. Dette sted kaldes Jomfrustuen. Der fortælles, at en jornfru på Kongensgàrd en gang fødte et barn i dølgsmål og dræbte det...
Ved Gjeller sø i Torring boede der en mand ved navn Borbjærg i et lille hus med sin gamle moder, som han forsorgede, og da hun døde, var han alene i huset. En aften, kort efter hendes død, da han lå i sengen, så han ganske tydelig moderen gå igjennem sovekammeret og ud i kjøkkenet, og han blev så bange, at han ikke turde ligge ene næste nat, og fik da en...
