En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
da.etk.DSnr_02_H_00385
Vi havde (> Horn, der lå af Skarlagensfeber, og det ene var så meget dårligt. Så vilde a gå til Doktoren meget tidlig om Morgenen, lian boer jo i Hammel, og a gik skrås på for at spare Tiden. Da a kom op på Marken, kom der en sort Skikkelse forbi mig. Den Gang a kom hjem igjen, sagde a strags: »Hvordan har I det?« »la. Sine er dod,« svarer min Kone....
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
da.etk.DSnr_02_D_00041
A var tilbøjelig til at få dårlige Øjne, når a blev våd om Fødderne. Men så brugte a Nelliker og rindende Vand til dem at bade dem i. Vandet hentede a ved Gammelkjelde lige østen for Store-Arden Kirke. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Pastor Blich i Vesterbolle gik altid så dårlig klædt. En Gang sad han ude på Tålshøj vesten for Præstegården, og Køerne gik og græssede omkring Højen. Da kom en fremmed Mand gående forbi, han standsede og sagde: »Er du Byhyrden?« »Ja, for de tobenede, for de tobenede,« sagde Præsten, som undertiden stammede lidt. En gi. Kone, som er død for hen imod 20...
Imellem Brøns Mølle og Skjærbæk er noget høj, sandet Mark, der nu er groet i Hede eller tilplantet og endnu kaldes Kalby Mark. Min Fader har fortalt mig, at her skal have ligget en større Gård, der hed Kalby. Det er meget dårlig Jord. Jorderne blev delt imellem Lodsejerne i Nørre Skjærbæk og Søndernæs-Astrup. Brøns og Skjærbæk Sogne, Haderslev Vester A....
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S.,...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
