På Kjærgård har de altid ondt ved at have tjenestepiger på grund af spøgeriet i kjældrene. I én af dem findes Jomfruen, en meget rummelig bagerovn, men man tør næppe kikke ind i den, siden bage i den. For mange tider siden indebrændte en jomfru her sit barn, og siden hængte hun sig i det vantrevne træ på skovstien ved den blå længe. En anden af kjældrene...
En af herredsfogderne i Gjørding, Br. . . .g, dræbte en gang i slagsmål en rig og anset rådsherre fra Ribe. w\ Clausen.
Nordvest for Vilslevuåe ved havet ligger de høje Bavnagre, hvor bavnen brændte i gi. tid og kastede sit skjær 3 mil ind i landet til Vardbjærg, hvor nu gården Vardholigger iGjørding sogn. På Bavnagre hæver sig Herredsbjærg, hvor nogle vilde sørøvere havde rejst deres faste slot. En vej førte derfra over Darum sø, som nu er forvandlet til mose, og til...
Nordvest for Kjærgård er en flad hede med adspredte kjæmpehøje, hvor omegnens småkonger er begravne. Andre siger, at det er sørøvere, som Knud den hellige slog ibjel. Bramminge kirke skal være bygget af Knud den hellige, hvis billede står i bispeornat, men med bare fødder, over kirkedøren. Under tårnet er en slags krypt, hvor min ledsager viste mig...
For 150 år siden ejedes Kjær gård af den tapre men hidsige og grusomme general G.....ff, hvis valgsprog var: Hatten ned i øjneue og ligefrem. Han havde et helt regiment soldater til sin private rådighed, og kongen soldede dem. De gravede borggravene der, men han behandlede dem ilde. Endnu viser man torturkammeret under den store murede trappe til...
De to nordligste mærskbyer er Jedsted og Vilslev. Jedsted har sit navn efter jætterne, og endnu fortælles om, hvorledes de mandhaftige firskårne jætteætlinger har gået til felts mod Tyskerne og har rejst forskandsninger, som enduu kan påvises i sandbakkerne der. Endnu kan man finde de faldnes ben i sandhøjene, og endnu kaldes stedet, hvor Tyskerne havde...
Nordvest for Kjærgård er en flad hede med adspredte kjæmpehøje, hvor omegnens småkonger er begravne. Andre siger, at det er sørøvere, som Knud den hellige slog ihjel. w. Clausen.
Vilslev har været en kjøbstad, der drev betydelig handel, og dens kirke var indviet til st. Nikolaj. Tårnet er ved den østre ende. På Kongeåen, andre siger Ribe å, stod en gang et slag, hvori faldt en hollandsk admiral, der ligger begravet her i kirken. Vandet i dobefunten holder sig al tid frisk og uformindsket. I en stor vandflod gik Vilslev under, og...
Da domkirken i Ribe for få år siden blev restavreret, skulde en tavle nyttes, men ingen turde; ti uagtet dens inskription var latin, var det dog almindelig bekjendt, at den indeholdt en forbandelse over den, som nogen sinde vovede at nedtage den. Imidlertid besluttede en rask tømrcr, som "blæste dette tyske vrævl et stykke," sig til at tage tavlen ned;...
Nytårsaften i midnatstimen må alle de, som doer i næste år, møde ved deres tilkommende grave. Kristen Post i H., som så tit er bleven reden over ende af en sådan skare, anbefaler at lægge sig plat ned, imedens skaren trækker over én som en flok hvislende gjæs. W. Cl.
Der tjente en Karl her i Byen, og han blev så dårlig af Gigt, at han hverken kunde gå eller røre sig. Så bestemte de dem til at sejle ham over til Jokum, og de hjalp ham jo der over det bedste, de kunde. Så lagde han ham op på et Bord og strøg på ham, han bestemte jo selv, hvordan han vilde stryge. Så spurgte Jokum ham, om det hjalp. Nej, sagde han. Så...
Der var en gammel Kone i Øster-Hæsinge, de kaldte Anne Rasmusses, og hun var almindelig anset for en Hegs. Min Bedstemoder fortalte, at hendes første Mand en Dag sad og tog hans Skjæg af, og da så han, Fårene var i Haven. Hun var ung og rask og lob ud efter dem. Men da hun kom ud, var der ikke Får der ude, og så blev hun syg, og det var jo Hegsens Skyld....
Der kom Bud fra Frørup, hvor Pastor Richter også var Præst, te der var en Mand der henne, som var så dårlig, og de troede da, han var besat af den Onde, om han ikke vilde komme derhen. Han siger så til hans Karl Jens Kristensen, te han skal spænde for og kjøre ham til Frørup. Da de så kom derop til Stedet, var der jo en gruelig Skrigen på Manden, og han...
På Klinkebjærg i Gjellerup Sogn døde Manden fra fire små Børn. Han var rigtignok gift, men Konen var deres Stifmoder, og hun var sådan en sær Tokki, der ikke brød sig om at sørge for dem, så de havde det rigtig dårligt. Da kom den døde hjem til Konen to Gange og påmindede hende om hendes Pligt imod Børnene, og den sidste Gang truede han med, at dersom...
I Tem var en Kone, som gav sig noget af med at behandle Sår. Hun tog Klude og sved dem i Lyset, og så forbandt hun de dårlige Sår med dem. Det var slet ikke nogen ilde Måde at bære sig ad på. Læge Kr. Isager, Ry. Tem S., Vrads H.
I Løgager i Tern boede en gammel Mand, der hed Niels Rask. Han havde flere Gange set et Lys stå ude i Marken om Aftenen, og så gik han en Gang derud til Stedet og begyndte at grave, for han tænkte jo, der var sat en Skat ned. Han kom også godt nok til en Kiste, og den sad der en Hund på. Så tog han hans Frakke af og lagde ved Siden af og tog nu Hunden...
På Hvejsel Kirkes Alterkalk står Årstallet 1772 og intet andet, på Disken står intet. På Prædikestolen er 5 Felter med gammel Udskjæring. I det andet er et utydeligt Våben med Bogstaverne P. F.; i det 3dje (midterste) Felt findes et sammenslynget SF, i 4de Felt er et andet Våben (Juelernes, en segsoddet Stjerne over 3 Bølgelinjer) og Bogstaverne P. I....
2G6. Kirkeklokken i Ringenæs er ikke ret stor, og i andre Sogne taler de noget ringeagtende om den. Der er et gammelt Mundheld om di Rinkenisse Gryder. Den skal være bleven støbt på selve Kirkegården, og alle Folkene i Sognet gik forbi Gryden, hvori Klokkemalmen var, og kastede hver en Sølvskilling deri. Men Skillingerne må have været for små, siden...
I Bodil Vandmølle, Hørning Sogn, var der i gammel Tid Holefabrik; men den lå noget længere inde på en 0 i Åen. Hver Morgen Folkene kom op, så de, at der var lavet så meget Arbejde om Natten, og der lå så mange færdige Høleer. Nu vilde de jo have at vide, hvem der sådan arbejdede for dem, og stod på Vagt for at passe det op. Da kom der så mange bitte Folk...
Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom så en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker. Så siger Drengen: »Vend dig om og lad mig se, om du er bag på, ligesom du er for på.« Dermed forsvandt hun, og der blev sådan en Tåge i det samme, at...
