Min Kone var jo Jordemoder, og vi boede i Jordemoderhuset i Fovlum. Det havde Ord for, at der gik Spøgeri. Det kom vi også godt nok til at mærke, for det kom hver eneste Aften sådan ved Midnat, og det var, ligesom en Person kom slæbende med en Jærnlænke om det ene Ben. Når det kom for Enden af Huset, var det, ligesom det med en Ting gav det ene Stød i...
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
Folk har alle Tider været så rædde for at gå forbi NørreNissum. Kirkegård om Aftenen. En gammel Mand, der hed Søren Lavrsen, og gik omkring til kj endte Folk og lagde Reb sammen, han kom der forbi en Aften, han havde været ude på Arbejde og vilde hjemad. Da han kom et bitte Gran vesten for Kirken, mødte der ham en sort Puddelhund, sådan tykte han da, det...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Jeg havde en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun var dårlig, og så kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen Spillemand i Farsø for at få Råd hos ham, da jeg havde megen Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom derover og fik også Råd hos ham, men det hjalp for Resten ikke. Så sagde lian til mig: »Du er jo selv...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Henved et Par Mil sydvest for Nyborg ligger Rugård, der i sin Tid har været beboet af en stor Sørøverhøvding. Nu ligger Gården vel inde i Landet, men den Gang gik der en Fjordarm op til den. En Fjerdingvej syd for ligger Glorup, som den Gang var et Munkekløster. Manden på Rugård fik i Sinde at slå Munkene ihjel og plyndre Klosteret, da de var meget rige,...
Der er et Epitafium i Vang Kirke over Mads Laursen Bartskjær. Han kurerede mange Folk, og der fortælles, at der kom Folk endog langvejs fra for at søge Hjælp hos ham. Men der hjemme på Egnen trak de på Skuldrene af ham. For så at vise, at han kunde noget, brækkede han Benene af et sort Lam og af et hvidt Lam og byttede dem om og kurerede Lammene, så det...
I forrige Tider var Lilleballe den vigtigste By i Eltang Sogn. Da Tienden blev fastsat, kom Folkene fra Nørre-Bjært ingen Tiende til at give af Rug, fordi de ingen Bug kunde avle på deres stærke Lerjorder. Derimod var der stor Rugavl i Lilleballe. De kaldtes også de Bjært Rakkere, og der blev i det hele gjort Nar ad Folkene i Bjært. De havde meget Jord,...
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
Det var i min bitte Barnetid jeg var så lille den Gang, at jeg lige kan mindes det , da stod min Moder en Aften silde og vaskede, for det hun var så optaget af Arbejde om Dagen. Hun stod netop og tænkte på, at hun skulde nok ind og have sig noget at spise, for hun kunde have en lille Styrkning behov nu, men det var snart knap, hun havde Tid til det,...
Jeg havde været i Ferslev og besøge min Søster, og da jeg så gik hjem, så jeg oppe på Mårbjærgs-Bakken ovre i Horns Herred to Koner og en Mand og et lille Barn. Det var lige i Mørkningen, og jeg sagde God-Af ten; men da kunde jeg høre den ene Kone skrige så underligt og tage fat i Barnet, og Manden slog efter mig og gjorde Tegn til, at jeg skulde skynde...
Omtrent midtvejs imellem Ørderup og Stenderup er der en Bro, som kaldes Storebro, det er en stor Træbro. Her skal ikke være hyggeligt at færdes ved Nattetid. Somme siger, at der skal sidde en gammel Kvinde og spinde der, andre siger, at der skal gå en hovedløs Hest. Mine Kusiner, Margrete og Katrine Kjærgård fra Stenderup, kom en Efterårsaften (i...
Pastor Schlegel var noget udannet og lidt til Nar for de andre Præster, men vidste alt muligt. Ved Gilder fik de Grød og Fisk i den Tid, og så vilde han gjærne sidde og dyppe noget dybt, for han vilde gjærne have lidt lækkert. »Jeg dypper efter det salte, jeg dypper efter det salte,« sagde han, og så tog han jo næsten hele Smørhullet. Den Gang var Saltet...
Pastor Schade i Oddense var noget slem i sin Mund. Der fortælles, at han sagde, når det tordnede: Det er Satan, der raser i Luften. Han påstod også, at hvis man kastede en Sten ind i Helvede, vilde det første, den ramte, være en Præstepande. Han havde en Avlskarl, der hed Christen, og han var da Kusk for Præsten, når de kjørte til Sogne. I Præstens Vogn...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...