Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
Hans Bo kjørte til Barselgilde i Bariøse, og hans Kone skulde bare Barnet. Da de var færdige med Gildet, vilde de jo hjem, men så vilde Folkene der henne have, at de skulde blive hos dem om Natten, navnlig vilde de overtale dem til det, for det de sagde, at der var et Stykke af Vejen, de skulde kjøre ad, hvor der var Spøgeri. Men Hans Bo sagde, at han...
Min Bedstefader tjente som Kusk ved Pastor Scharschou her i Astrup. Så skulde han hen og mane ved Madum Sø, der gik Friggelunds jomfruer. Præsten sagde til ham, inden han gik fra ham, at han ikke måtte kjøre, inden han kom og satte sig på Vognen og sagde: »Kjør nu i Jesu Navn.« Der kom også én og sagde: »Kjør nu.« »Nej,« sagde Karlen, »a kjører ikke,...
I Horsens i Himmerland var de så slemme til at spille Kort. En Mand og hans vogsen Søn var en Aften med til det, og de bliver uens ved Spillet. Den Gang de var komne hjem og var ved at fodre Hestene, så kom de til at trættes igjen om det, og Sønnen bliver så gal, te han slår hans Fader, og han bliver dårlig af det og døer strags efter. Det var jo en...
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
Oppe i Ulvborg Hede og Ulvborg Sande har der i gamle Dage været meget mere bebygget end nu om Stunder. Der bliver altid fortalt, at Beboerne næsten uddøde i den sorte Pest. Man siger, at der døde 18 Snese i Ulvborg Sogn, men de 15 Snese var fra Lystlund Gade. Her skal Beboerne være uddøde på én Mand nær. Han var også dårlig og havde selv tømret sin...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
Når man går fra Eltang By op til Kirken, ser man på højre Side af Vejen og tæt ved den en Fordybning mellem Bakkerne omtrent så stor som en almindelig Gårdsplads, og den har været en hel Bløde, men er nu så vidt udtørret, at den er bleven til Engbund. I gamle Dage kjørte her et fornemt Herskab forbi i en Karet med 4 Heste for, og da de var fremmede på...
På en gammel Altertavle, der ligger i Stumper og Stykker oppe på Hvejsel Kirkes Loft, står: Anno 1595. Den har været forgyldt, men overmalet i en meget sen Tid og på en meget dårlig Måde. Noget af den er borte, da Skolebørnene har gået der oppe og leget med Stykkerne og vel også taget deraf med sig. Jeg fandt to Stykker ude i Tårnet. En Skoledreng af...
Per Rytter var Kroermand i Starup. Han gjorde Nar ad Folks Varselsbistorier. En Kone fortalte ham en Dag, at hun havde set en Ligskare på Vej til Kirkegården og en af Bærerne faldt om et Sted. »Det er noget Sludder,« sagde Per Rytter og bandede på, at han nok skulde gjore det til Løgn. En Månedstid efter døde en Mand, og Ter Rytter skulde med i Ligfolget...
I en Gård i No tjente en gammel Røgter, som en Aften fortalte, at han så' en Ligskare bevæge sig ad en Vej, der ikke førte til Kirken, men tog en helt anden Retning. Han tilføjede, at han var vis på, der snart vilde komme et Ligtog her fra Gården og følge den Vej. Man bemærkede, at det var noget Snak, da den Vej var dårlig og ikke kunde bruges til...
Didrik Jørgensen i Vinding ejede et Hus nede i sin Skov ved Vindingland, og der boede en Mand, de kaldte ham: Si-atte, for det han stadig brugte det Udtryk, at han skulde se efter i Skoven, og så må han vel ej alene have haft en dårlig Udtale men og været en Slags Opsynsmand der nede. Så en Dag så' han, at Didrik Jørgensens Vogn holdt henne ved Huset, og...
Der var en Gang sådan en Uro på det Bord, som vi her sidder ved, og det var ikke til at forstå, hvad der var ved det. Jeg holdt ikke en Gang af at være her inde i Stuen om Aftenen. Men så døde Kjøbmandens Datter her lige overfor, der kan De se hans Butik ud af Vinduerne. Den Datter det var sådan en dygtig lille Pige til hendes Hænder, og hun havde syet...
Justitsråd Nielsen her i Kolding har fortalt, at mens han som ungt Menneske var i Handelslære i Låsbygade, sad han tilligemed nogle andre unge Betjente på sit Værelse en Aften, efter at Butikken var lukket. De hørte da et Drøn og lige efter en stærk jamrende Lyd, der syntes at komme fra et Anlæg ved Byen og blev ved at kunne høres i længere Tid. De blev...
Det var i 1875, min Morbroder Kristen Pedersen i Fastrup, Gjellerup Sogn, blev syg, og de kunde nok se, han kunde ikke leve ret længe. Så blev min Moder kaldt der hjem for at hjælpe dem at våge ved ham om Natten, hun boede jo ellers i Frølund. De skiftedes så til at våge. Den sidste Nat han levede, havde hun siddet ved ham en Tid og vilde så gå op i...
En Mand, der hed Klavs, ejede Tornby-Bjærg og han havde en Karl, der hed Jens. Så en Morgen siger han til ham, han skulde ud og brække Sten op på Bjærget, som han da også gjorde. Da han nu havde brækket flere Sten op, kom han til en stor flad Sten, og da han letnede den, fandt han et Gravkammer underneden. Der blev han klog på, der sad en gammel Mand...
En Kone i Flade hendes Barn var forbyt. Troldungen lå og skreg hele Tiden og vilde altid bæres og ikke lære at gå. Sådan havde de den et Års Tid. Når de så ind ad Vinduet, kunde den hoppe omkring, men når de kom ind igjen, var den lige så dårlig som før ... . Hun skulde gjøre Ovnen brændende hed og så brygge i en Æggeskal .... »Nu har jeg aldrig set...
Der var et Barn nede hos Kristen Jensens i Bør. Det var forbyttet og var så dårligt. Det er kun et Års Tid siden det døde, og da var det en 30 År. Det var en lille bitte Tingest og kunde hverken gå eller noget. Det lå næsten altid og kunde ikke tåle at se Mennesker og var helt sky for alting. Det legte hele Tiden med Dukker. Konen blev så forbavset...
En Enkekone her i Byen det var netop Hans Larsens Moder hun havde en Klod, der skulde skjæres. Dyrlægen var kommen og havde sat Klemmer på, og så skulde en gammel Røgter, som var der og kaldtes Kristen Husmand, skj ære det af. Men så tog han fejl og skar det af ovenfor Klemmen, han vilde jo ikke have gjort det, men det var af Uagtsomhed, og nu råbte...
