Pastor Schlegel var noget udannet og lidt til Nar for de andre Præster, men vidste alt muligt. Ved Gilder fik de Grød og Fisk i den Tid, og så vilde han gjærne sidde og dyppe noget dybt, for han vilde gjærne have lidt lækkert. »Jeg dypper efter det salte, jeg dypper efter det salte,« sagde han, og så tog han jo næsten hele Smørhullet. Den Gang var Saltet...
Pastor Schade i Oddense var noget slem i sin Mund. Der fortælles, at han sagde, når det tordnede: Det er Satan, der raser i Luften. Han påstod også, at hvis man kastede en Sten ind i Helvede, vilde det første, den ramte, være en Præstepande. Han havde en Avlskarl, der hed Christen, og han var da Kusk for Præsten, når de kjørte til Sogne. I Præstens Vogn...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
Lidt syd for Brejning By ligger en Høj i et Markskjel mellem to Gårdes Marker. Der ligger en Mand begravet, som i sin Tid boede på Bramslykke og hed Sunnetyge Maglussen. Der skal være begravet et Ridetøj af Guld, altså en Guldsaddel og en Guldtrendse, i Højen ved ham. Ovenpå Højen var en Stendysse med Overligger, og imellem Stenene vogsede et gammelt...
Ligger der og et Bjærg, stakket fra Vangeby imellem to Tørper: Figelstørp og Espery, til hvilket Bjærg en Mand, som endnu lever og er vel ved Alder, er en Aften silde gangen, der han var sager, thi han havde skjødt en Mand ihjel, hvilken han siden bødte for, og så af Bjærget komme 12 Trolde, hvilke der han så, vendte han Bøssen, som han gik med, imod...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Langt ude på Landet et Steds lå der for mange År siden en gammel forfalden Vandmølle, og i den boede Møller-Per og hans Kone. Han var en klog Karl og blev efterhånden en velhavende Mand. Der var rigtignok ingen af hans Naboer, som kunde begribe, hvordan han blev det, og han selv begreb det heller ikke, men brød ikke sit Hoved med at udfinde Årsagen til...
da.etk.DSnr_02_B_00249
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
