Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Det var i en Gård i Ørum Vestermark og vest for Ribevejen ja, a kan jo lige så godt sige det det var i vor Gård her, som vi nu sidder i, der blev Køerne dårlige, og deres Yver blev så dårlige. Om Aftenen fejlede de ikke noget, men om Morgenen var de helt gale. De blev ikke ringe på én Gang allesammen, men så var det én Ko og så en anden, der blev...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Glavind kom en Gang spaserende hen med Ringkjøbing Landevej og gik nord på, for han vilde hjem til Holstebro. Da kom han ind i et lille Hus i Skjern, der nu er revet ned og lå der, hvor Skjern Stationsby nu er bygget. Der boede et Par gamle Folk, som havde en vogsen Datter, og hun var meget dårlig, hun havde et Par store Øjne omtrent som Hønseæg, og de...
Der tjente en gammel Karl ved min Fader i Kjøbenhavn, og han påstod altid, at der ikke var Spøgeri til. Så kom han til at tjene i en Præstegård på Frederiksberg, hvor der boede en Præsteenke i Gården. Den første Nat, han var der, hørte han det rumstere i Stalden, og han kunde høre, at de striglede Hestene og skar Hakkelse i Foderloen. Han kunde jo ikke...
En Aftenstund langt hen i Efteråret og i mørkt og meget dårligt Vejr kom en stakkels fattig Rejsende til Hagebro Kro og vilde have Losi for Natten. Men Kromanden sagde, at han havde ikke noget Værelse til ham. Da han så skulde til at gå videre, forbarmede Tjenestepigen sig over ham og talte ham til en Side, idet hun sagde, at der var nok et Værelse, han...
da.etk.DSnr_05_0_00925
Min Kone var jo Jordemoder, og vi boede i Jordemoderhuset i Fovlum. Det havde Ord for, at der gik Spøgeri. Det kom vi også godt nok til at mærke, for det kom hver eneste Aften sådan ved Midnat, og det var, ligesom en Person kom slæbende med en Jærnlænke om det ene Ben. Når det kom for Enden af Huset, var det, ligesom det med en Ting gav det ene Stød i...
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
Folk har alle Tider været så rædde for at gå forbi NørreNissum. Kirkegård om Aftenen. En gammel Mand, der hed Søren Lavrsen, og gik omkring til kj endte Folk og lagde Reb sammen, han kom der forbi en Aften, han havde været ude på Arbejde og vilde hjemad. Da han kom et bitte Gran vesten for Kirken, mødte der ham en sort Puddelhund, sådan tykte han da, det...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Jeg havde en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun var dårlig, og så kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen Spillemand i Farsø for at få Råd hos ham, da jeg havde megen Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom derover og fik også Råd hos ham, men det hjalp for Resten ikke. Så sagde lian til mig: »Du er jo selv...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Henved et Par Mil sydvest for Nyborg ligger Rugård, der i sin Tid har været beboet af en stor Sørøverhøvding. Nu ligger Gården vel inde i Landet, men den Gang gik der en Fjordarm op til den. En Fjerdingvej syd for ligger Glorup, som den Gang var et Munkekløster. Manden på Rugård fik i Sinde at slå Munkene ihjel og plyndre Klosteret, da de var meget rige,...
Der er et Epitafium i Vang Kirke over Mads Laursen Bartskjær. Han kurerede mange Folk, og der fortælles, at der kom Folk endog langvejs fra for at søge Hjælp hos ham. Men der hjemme på Egnen trak de på Skuldrene af ham. For så at vise, at han kunde noget, brækkede han Benene af et sort Lam og af et hvidt Lam og byttede dem om og kurerede Lammene, så det...
I forrige Tider var Lilleballe den vigtigste By i Eltang Sogn. Da Tienden blev fastsat, kom Folkene fra Nørre-Bjært ingen Tiende til at give af Rug, fordi de ingen Bug kunde avle på deres stærke Lerjorder. Derimod var der stor Rugavl i Lilleballe. De kaldtes også de Bjært Rakkere, og der blev i det hele gjort Nar ad Folkene i Bjært. De havde meget Jord,...
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
Jeg havde været i Ferslev og besøge min Søster, og da jeg så gik hjem, så jeg oppe på Mårbjærgs-Bakken ovre i Horns Herred to Koner og en Mand og et lille Barn. Det var lige i Mørkningen, og jeg sagde God-Af ten; men da kunde jeg høre den ene Kone skrige så underligt og tage fat i Barnet, og Manden slog efter mig og gjorde Tegn til, at jeg skulde skynde...
Omtrent midtvejs imellem Ørderup og Stenderup er der en Bro, som kaldes Storebro, det er en stor Træbro. Her skal ikke være hyggeligt at færdes ved Nattetid. Somme siger, at der skal sidde en gammel Kvinde og spinde der, andre siger, at der skal gå en hovedløs Hest. Mine Kusiner, Margrete og Katrine Kjærgård fra Stenderup, kom en Efterårsaften (i...
