Ovre har sin Kirkehest, der har sit Tilhold oppe over Hvælvingerne. Hullet, den går igjennem, er dog så smalt, at det er tydeligt, den må trykke sig igjennem, hvorfor det er fedtet på begge Sider. En Mand, der endnu lever, fortæller, at hans Moder havde en Gang været i Kartelag, og som hun så gik hjem om Natten i Mørke og dårligt Føre, ønskede hun at...
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. 1871. Rasmus Hansen,...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Til Gudme Sogn hører en By, som hedder Gjaldbjærg. Nede bag Byen ligger en stor Banke, hvorefter den har fået sit Navn. Ret før Dommedag skal der komme en Engel ned fra Himmelen med et stort Horn i Hånden, stille sig på Banken og blæse i Hornet, så det gjalder over hele Jorden. Så skal alle Guds Børn samles om ham, og nu vil Verden forgå.
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
En mand, der er født i Ovre og vokset op samme sted i et hus, der lå tæt ud til gaden, har fortalt mig, at han som barn somme tider vågnede om natten ved lyden af en tungt læsset vogn, der kjorte langsomt forbi ude på gaden, med en vægt, der al tid fik huset til at ryste ind under dem. Hans forældre sagde, det var ligvognen fra Albjærg, og at der nu...
En kone i Vejstrup kom en sommerdag for en halv snes år siden uden for porten af deres gård og hørte da kirkeklokken ringe. Det var hverken sondag eller helligdag, og hun grundede derfor over, hvad grunden kunde være. Hun fik så ud, at dem på herregården vist skulde have deres barn dobt, som hun vidste skulde ske på en søgnedag efter fornem skik. Men om...
da.etk.DS_02_H_00227
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
da.etk.DSnr_02_H_00385
Vi havde (> Horn, der lå af Skarlagensfeber, og det ene var så meget dårligt. Så vilde a gå til Doktoren meget tidlig om Morgenen, lian boer jo i Hammel, og a gik skrås på for at spare Tiden. Da a kom op på Marken, kom der en sort Skikkelse forbi mig. Den Gang a kom hjem igjen, sagde a strags: »Hvordan har I det?« »la. Sine er dod,« svarer min Kone....
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
da.etk.DSnr_02_D_00041
A var tilbøjelig til at få dårlige Øjne, når a blev våd om Fødderne. Men så brugte a Nelliker og rindende Vand til dem at bade dem i. Vandet hentede a ved Gammelkjelde lige østen for Store-Arden Kirke. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Pastor Blich i Vesterbolle gik altid så dårlig klædt. En Gang sad han ude på Tålshøj vesten for Præstegården, og Køerne gik og græssede omkring Højen. Da kom en fremmed Mand gående forbi, han standsede og sagde: »Er du Byhyrden?« »Ja, for de tobenede, for de tobenede,« sagde Præsten, som undertiden stammede lidt. En gi. Kone, som er død for hen imod 20...
Imellem Brøns Mølle og Skjærbæk er noget høj, sandet Mark, der nu er groet i Hede eller tilplantet og endnu kaldes Kalby Mark. Min Fader har fortalt mig, at her skal have ligget en større Gård, der hed Kalby. Det er meget dårlig Jord. Jorderne blev delt imellem Lodsejerne i Nørre Skjærbæk og Søndernæs-Astrup. Brøns og Skjærbæk Sogne, Haderslev Vester A....
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S.,...
Der tjente en Karl her i Byen, og han blev så dårlig af Gigt, at han hverken kunde gå eller røre sig. Så bestemte de dem til at sejle ham over til Jokum, og de hjalp ham jo der over det bedste, de kunde. Så lagde han ham op på et Bord og strøg på ham, han bestemte jo selv, hvordan han vilde stryge. Så spurgte Jokum ham, om det hjalp. Nej, sagde han. Så...
Skrædder Davidsen i Vinding havde en Gang fået sådan en forfærdelig Tandpine, og så gik han over til Farver Smidt, der boede ude på Søndermarken for at få Råd ved ham. Han spyttede så på Jorden og rørte om i det, og det smurte han så den dårlige Tand med, Tandpinen gik væk, og Davidsen har aldrig haft ondt i sine Tænder siden. Ellen Margrete Jensen,...