En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
da.etk.DSnr_05_0_01079
Jens Holst, der ejede Mølby Mølle, han gjorde meget Bedrageri, og så blev han fængslet og dømt til flere Års Tugthus. Men så hængte han sig i Arresten der i Flensborg, og nu går han igjen i Møllen. Bramming Efterskole. [Oksenvad S., Haderslev Øster A.]?
Ål Kirke ligger på et Højdedrag, der mod Nord kaldes for Bavn og mod Øst Tinghøje. Her var Ting i gamle Dage, ligesom der senere også har været holdt Birketing i Kjærgård, hvor Præsten Jens Rusk fra Lønne blev dømt til at brændes (1611). Både Bavn og Tinghøje hører til Landsbyen Borre, hvor der nok har været en Borg i gamle Dage. K. Kristensen, Ogsbøl....
På Bagstykket af en gammel Skriftestol, der er smidt øp på Vinkel Kirkes Loft, men ellers ikke har nogen antikvarisk Betydning, står malet følgende: Når menniskens søn skal sidde på sin herligheds stoel, skal I og sidde på tolv stoele og dømme de Tolv Israels stammer.
En Mand her i Grynderup gik efter en Gård, som han troede var i fuld Brand. Men den brændte ikke alligevel og er heller ikke senere brændt. Derimod er en anden Gård brændt i samme Retning, som han så' Ilden. Gårdene ligger allesammen i Rad, og da han boer norden for dem alle, kunde han naturligvis ikke ret dømme om, hvilken det var. Den brændte Gård...
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når hønsene i regnvejr soger ind, bliver det snart tørvejr; men bliver de derimod gående ude, varer regnen længere. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01265
Den, der første gang om året ser viben eller storken flyve eller løbe, skal flytte sin seng i årets lob. Hvo der ser viben stående, skal ikke flytte. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01153
Den, der først ser viben stå stille, skal ikke i det år flytte sin seng. N. Kr. Pedersen, Gr.
