I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
Svenskerne stod ved Ålborg bakker, og de Danske på bakkerne ved Sundby, som kaldes Skandsebakkerne. Deskød over fjorden til hinanden, men da det ikke kunde blive til noget, trak Danskerne sig tilbage bag bakkerne, og dækkede der deres kanoner. Så snart Svenskerne så det, drog de over fjorden, men nu havde Danskerne fået dem i fælden og nedlagde hver en....
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
Ovre i Han herred ligger Husby hule. Den har bønderne gravet, den gang de blev forfulgte af den kongelige krigshær. De lagde så et dække over den af ris og torv, så at ingen kunde se den, og så lavede de det sådan ved at trække sig tilbage for hæren, at den kom lige derover og plumpede igjennem. Men bønderne, som havde skjult sig ved en side, faldt over...
Troldene dandser under Maglehøj på Smorumovre mark . . . Fire pæle. De har også et dækket bord. V. Boye.
I Heden mellem Barslund og Egelund stod der et Lys og brændte. De troede, at der var Penge, og gav dem til at grave. De kom aldrig så langt ned, før de stødte på et Menneske, der stod ret op. Så blev der kastet et Hul, og Liget blev put derned og tildækket med Jord igjen. De antog, det var en Kræmmer, der var bleven borte. Erik Jensen, Haderis.
Der var en Mand i Stavreby, som kun havde én Ko, og den trak han ned til Guldborgsund til en Havtyr, når den skulde løbes. En Mand i Næs havde i sin Kvægbesætning en Familie, som stammede fra en Havtyr, der var kommen op af Grønsund, og havde bedækket en Ko der nede, som gik på et Overdrev. Povl Povlsen, Skjelby.
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
I Bedsted er Tofthøj, og den gav ejeren sig til at kaste i. Da mistede han en plag og dagen efter en ko og kort efter atter et kreatur. Så kom han i tanker om, at det var højens skyld. Han gik op til provst Bentzon her og fortalte ham det og spurgte ham, om han troede, det var en straf for det. Han svarede, at dersom han selv tænkte det, skulde han lade...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
