185 datasets found
Danish Keywords: dække Place of Narration: Egå Århus
Vor aftægtskone her i Skibelund kan se varsler Det er aldrig længe siden, hun hørte det rasle inde i stuen. det var, ligesom tapetet gik løs. Da var det, at en ligkrands blev bunden der i den stue. Min moder var ovre hos en mand i Kjbbenhoved, der var syg, for at passe ham. Så en aften, hun gik ind i stuen, så hun borde stå dækkede der i en trekant. Hun...
Signes brønd, hvor hun kastede sin guldkjæde ned, ses nu ikke anderledes end en hulning, man plojer hen over. Ikke langt derfra plojer man også over Natravnshullet på gamle Niels Larsens mark. Der blev nemlig sat en stor tønde ned med bunden i vejret, så den dækkede hullet, og bærer både et lag sten og muld. Men endnu går toget lige fuldt derfra om...
da.etk.DS_02_C_00116
Forbien høj ved Jebjærg i Salling kom en aften en kone og så den dækket med gyldne smykker. Særlig tiltalte hende en guldring, og hun ønskede, den var hendes. Da hun senere gik vejen tilbage, lå ringen der, men det øvrige var forsvundet. Katrine Glud.
Søren Nielsen i Arup havde anlagt en gjødningsfabrik i en høj på sin mark. Efter den tid mærkede han selv der hjemme om aftenen, at der var noget efter ham ude i husene, det nappede ham i benene. En aften, da det var månelyst vejr, men dog noget skyet, så han en mængde små skikkelser, der løb op og ned ad højer:, men ikke længere ned end til plovjorden....
Huset her er blevet opført af den rige Knud Knudsen, der senere kjøbte Trøjborg. Det var den gang en meget anselig bygning og blev bygget af en snedker fra Drengsted, der hed Hans Outsen. Han var rask i vendingen og dygtig til sit håndværk. Kort i forvejen var der blevet opført et hus henne i Borg i Brede sogn af en anden tømrer, og der var bleven et...
da.etk.JAT_05_0_00367
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
da.etk.JAT_04_0_00337
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
da.etk.JAT_04_0_00285
Der var barsel hos Anders Byrholt i Sulsted, og jeg var budt med. Da nu folkene kom fra kirke, skulde de først have en dram og en kringle. I det samme kom konen ind fra kjøkkenet, og hun var både sodet og beskidt. Så siger manden: “Vil du ikke også have en dram, hitte rnoer?” — “Jo, det kunde a sku gjærne trænge til, for a har Satan ta' mig været oppe...
da.etk.JAT_03_0_00256
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: “Skoven er ikke groet for én mand”. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
da.etk.JAT_02_0_00155
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
da.etk.JAT_02_0_00040
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
da.etk.JAT_02_0_00027
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
Dem. der pløjede, de måtte ikke komme uden en tomme i jorden, og sa skulde det ligge så fladt, så fladt, og der matte ingen knolde være. Når træharven sa kom og hjuntede der ovenpå, kunde det blive en kjøn velstand. Der var store vandplasker hist og her. Gjæssene gik og samlede al den havre op, der var sået, for den blev ikke dækket. Forste gang a gik og...
da.etk.JAT_01_0_00076
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: „Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
da.etk.JAH_06_0_00236
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
da.etk.JAH_04_0_00408
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
da.etk.JAH_02_0_00213
Ved amtsskjellet er der nogle sandbakker i nærheden af et par garde, som kaldes Ulvetved. I disse bakker var en hbj med en fordybning i midten, og man fortæller, at det har været en grav til at fange ulve i. i bunden af graven sattes lange spidse pæle, og til disse blev et lam bundet. Når nu lammet brægede, kom ulven lobende, men da graven kun var...
da.etk.JAH_01_0_00372
Min Mand tjente en Gang på Lindenborg som Staldkarl. Så en Nat vilde han gå ud og flytte Bæsterne, før de skulde på Arbejde, og han tager så et Dækken over sig og tager Bindhunden med sig. Da han så havde flyt Bæsterne, lagde han sig ned der ude, til de skulde flyttes igjen, for at de kunde få noget til Livs. Da gav Hunden sig til at mysle og pibe og...
da.etk.DSnr_05_0_00176
En Gang var der Misvægst i Møgeltønder. En Bonde gik da ud og skød et Stykke Vildt i Grevens Skove. Han blev greben og dømt til at hænges, men til sidst bestemte Greven, at han skulde beholde Livet, hvis Bønderne i Sognet kunde skaffe så meget Bug, at de dermed helt kunde dække ham. Hvis ikke, skulde han hænges, og Greven vilde beholde Kornet. Bønderne...
da.etk.DSnr_04_0_00304
De trak Høvderne ned i æ Kostue i Idum i Svenskernes Tid, og der indrettede de Kamre til dem og lagde Dække over. Der er mindst en halv Tønde Land i Bunden af den og med 4 Opgange. Vi har endnu Nedgangen i den sydvestligste af den. Høvderne var der i længere Tid, indtil Krigen fik Ende. Knud Christensen, Kofeld, April 1906. Idum S., Ulvborg H. Jeg har...