Troldene dandser under Maglehøj på Smorumovre mark . . . Fire pæle. De har også et dækket bord. V. Boye.
Min Fader, der var Skomager i Kolding, havde en Læredreng, der hed Klavs. Han var fra Viv, og af og til fortalte han os Børn om, hvordan det så ud der i hans Hjemegn. Sådan fortalte han også om, at der var udhugget et ophøjet Kristusbillede i en Sten på Østerenden af Koret ved Kirken. »Når vi gik forbi det,« sagde han, »så bøjede vi altid vort Hoved, og...
Hos en gårdmand i Skibstrup ved Hornbæk kunde hestene aldrig nogen nat have ro i stalden. Folkene kunde høre, hvorledes de galopperede i båsene, men når de da stod op og kom ned for at se til dem, stod de stille, men var ganske bedækkede med skum og rystede over hele kroppen. Så snart de forlod dem, gik det påny i galop. Manden prøvede at sætte...
Der var en bonde i Erslev, som besluttede sig til at udgrave en høj, der lå ved hans gård, men aldrig så snart var arbejdet begyndt, før regnen strømmede ned og forstyrrede hans værk. Om aftenen fyldte dværgene hans dagligstue, og da han spurgte dem om, hvad de vilde, svarede de, at det var dem umuligt at være i deres eget hus, da grønsværet var taget...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Jeg var til søs og gjorde en rejse fra Hvide Hav til Plymouth. Da jeg om natten den 17de november 1880 kom ud på dækket klokken 12 til vagt, var vejret stille, og søen rolig. Jeg gik nu op og ned ad dækket med en vagtkammerat, en finsk matros, og hørte da, kort efter at vagten var sat, en klagende lyd fra storråeus bagbordsnok, der strakte sig ned mod...
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
Svenskerne stod ved Ålborg bakker, og de Danske på bakkerne ved Sundby, som kaldes Skandsebakkerne. Deskød over fjorden til hinanden, men da det ikke kunde blive til noget, trak Danskerne sig tilbage bag bakkerne, og dækkede der deres kanoner. Så snart Svenskerne så det, drog de over fjorden, men nu havde Danskerne fået dem i fælden og nedlagde hver en....
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
Ovre i Han herred ligger Husby hule. Den har bønderne gravet, den gang de blev forfulgte af den kongelige krigshær. De lagde så et dække over den af ris og torv, så at ingen kunde se den, og så lavede de det sådan ved at trække sig tilbage for hæren, at den kom lige derover og plumpede igjennem. Men bønderne, som havde skjult sig ved en side, faldt over...
I Heden mellem Barslund og Egelund stod der et Lys og brændte. De troede, at der var Penge, og gav dem til at grave. De kom aldrig så langt ned, før de stødte på et Menneske, der stod ret op. Så blev der kastet et Hul, og Liget blev put derned og tildækket med Jord igjen. De antog, det var en Kræmmer, der var bleven borte. Erik Jensen, Haderis.
Der var en Mand i Stavreby, som kun havde én Ko, og den trak han ned til Guldborgsund til en Havtyr, når den skulde løbes. En Mand i Næs havde i sin Kvægbesætning en Familie, som stammede fra en Havtyr, der var kommen op af Grønsund, og havde bedækket en Ko der nede, som gik på et Overdrev. Povl Povlsen, Skjelby.
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
I Bedsted er Tofthøj, og den gav ejeren sig til at kaste i. Da mistede han en plag og dagen efter en ko og kort efter atter et kreatur. Så kom han i tanker om, at det var højens skyld. Han gik op til provst Bentzon her og fortalte ham det og spurgte ham, om han troede, det var en straf for det. Han svarede, at dersom han selv tænkte det, skulde han lade...
En pige tjente på en gård lidt uden for Nustrup, og hun var nær ved at sætte alting på den anden ende der. Hun gik ved nat og flyt alting i huset fra sin plads. Blandt andet dækkede hun bord inde i et værelse og bød mand og kone ind og se på, hvordan det stod opdækket. Hun kunde gå og sige: Se, nu løber den med det, og nu lober den med det, og de...
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
I kvægpestens tid flyttede beboerne deres kvæg ud i buller, som do gravede ind i bakkeskrænterne og dækkede med grene og torv. Af en sådan halv underjordisk stald bar der været spor på en mark i nærheden af Ottesgård her i Barsmark. En anden lindes på marken Spiamslykke ved Dybvighoved.
Ved bryllupper her (Tune) var der altid dækket et bord til tiggerne, og de kom i massevis og sloges om maden, så der mangen gang tlod blod, og så passede de at få deres poser fyldte. Hvis det var om sommeren, blev bordet dækket i gården, om vinteren i laden. Kl. Gjerding.
