Svenskerne stod ved Ålborg bakker, og de Danske på bakkerne ved Sundby, som kaldes Skandsebakkerne. Deskød over fjorden til hinanden, men da det ikke kunde blive til noget, trak Danskerne sig tilbage bag bakkerne, og dækkede der deres kanoner. Så snart Svenskerne så det, drog de over fjorden, men nu havde Danskerne fået dem i fælden og nedlagde hver en....
Efter sigende skulde der have været bygget en kirke på Gjøl, på midten af bjærget, men den kunde ikke blive stående, fordi der var en drage deri. Tømmeret af kirken er blevet brugt til laden i Jens Nibes gård, og der skal ligge en grumme stor sten lige sønden for den. Der har været forsøgt at bygge en mølle på bjærget i det nordvest hjørne, og den kunde...
Ved amtsskjellet er der nogle sandbakker i nærheden af et par garde, som kaldes Ulvetved. I disse bakker var en hbj med en fordybning i midten, og man fortæller, at det har været en grav til at fange ulve i. i bunden af graven sattes lange spidse pæle, og til disse blev et lam bundet. Når nu lammet brægede, kom ulven lobende, men da graven kun var...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En nat rasede Vesterhavet usædvanlig heftig, bølgerne skummede op mod den stejle bakke og tog store stykker af landjorden med sig ud i dybet. Mangt et skib gik under den nat. Da stormen havde lagt sig, gik en fattig mand fra Tårnby ved Hjørring ene til havet for at finde vrag, og stødte straks på et men neske, der lå bevidstløs på strandbredden. Da han...
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
Ovre i Han herred ligger Husby hule. Den har bønderne gravet, den gang de blev forfulgte af den kongelige krigshær. De lagde så et dække over den af ris og torv, så at ingen kunde se den, og så lavede de det sådan ved at trække sig tilbage for hæren, at den kom lige derover og plumpede igjennem. Men bønderne, som havde skjult sig ved en side, faldt over...
Troldene dandser under Maglehøj på Smorumovre mark . . . Fire pæle. De har også et dækket bord. V. Boye.
I Heden mellem Barslund og Egelund stod der et Lys og brændte. De troede, at der var Penge, og gav dem til at grave. De kom aldrig så langt ned, før de stødte på et Menneske, der stod ret op. Så blev der kastet et Hul, og Liget blev put derned og tildækket med Jord igjen. De antog, det var en Kræmmer, der var bleven borte. Erik Jensen, Haderis.
Der var en Mand i Stavreby, som kun havde én Ko, og den trak han ned til Guldborgsund til en Havtyr, når den skulde løbes. En Mand i Næs havde i sin Kvægbesætning en Familie, som stammede fra en Havtyr, der var kommen op af Grønsund, og havde bedækket en Ko der nede, som gik på et Overdrev. Povl Povlsen, Skjelby.
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
I Bedsted er Tofthøj, og den gav ejeren sig til at kaste i. Da mistede han en plag og dagen efter en ko og kort efter atter et kreatur. Så kom han i tanker om, at det var højens skyld. Han gik op til provst Bentzon her og fortalte ham det og spurgte ham, om han troede, det var en straf for det. Han svarede, at dersom han selv tænkte det, skulde han lade...
En pige tjente på en gård lidt uden for Nustrup, og hun var nær ved at sætte alting på den anden ende der. Hun gik ved nat og flyt alting i huset fra sin plads. Blandt andet dækkede hun bord inde i et værelse og bød mand og kone ind og se på, hvordan det stod opdækket. Hun kunde gå og sige: Se, nu løber den med det, og nu lober den med det, og de...
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
I kvægpestens tid flyttede beboerne deres kvæg ud i buller, som do gravede ind i bakkeskrænterne og dækkede med grene og torv. Af en sådan halv underjordisk stald bar der været spor på en mark i nærheden af Ottesgård her i Barsmark. En anden lindes på marken Spiamslykke ved Dybvighoved.
Ved bryllupper her (Tune) var der altid dækket et bord til tiggerne, og de kom i massevis og sloges om maden, så der mangen gang tlod blod, og så passede de at få deres poser fyldte. Hvis det var om sommeren, blev bordet dækket i gården, om vinteren i laden. Kl. Gjerding.
Da Diget mellem Daler og Højer blev slået, blev der sat en Tønde med et lille Barn i derned. Barnet fik en Sennepskage i Hånden for at stille det tilfreds, og så blev både Barn og Tønde dækket til med Jord. Dette skete, for at Diget skulde holde Stand imod Floden. Barnet findes altså i Tønden den Dag i Dag. Stedet, hvor Barnet blev sat ned, er omtrent...
