404 datasets found
Danish Keywords: dårlig Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
da.etk.JAT_03_0_00245
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
da.etk.DS_07_0_01663
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
da.etk.JAT_04_0_00181
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
At drømme om æbler, især røde, er et dårligt tegn. •I. A. Jensen, Hulle.
da.etk.JAT_03_0_01465
En glød i lyset betyder en glad tidende, p. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01023
Moderen til et barn må ikke gå over en gade, før hun har boldt sin kirkegang, ti så skal barnet fare vidt om i verden. Kr. E.
da.etk.JAT_03_0_00897
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: “Må jeg styre nu?” — “Ja, nok nu, men ikke senere”. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. “Faer styrer godt”. Som de nu sejler ind under oen, siger han: “Lad mig nu...
da.etk.JAT_06_0_00717
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : “Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke”. — “Så sagde Do vel et lille passende ord til ham”. — “Ja”. —...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. “Hyp, brune, hyp, røde”, og...
da.etk.JAT_05_0_00195
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
da.etk.JAT_04_0_00183
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
da.etk.JAT_04_0_00180
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
da.etk.JAT_04_0_00073
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
da.etk.JAT_04_0_00049
Mæjjbogen blev rejst pintsenat. De kjobte den i skoven og pyntede den, så det flagrede rundt omkring den. Så red de unge omkring forsto eller anden pintsedag og sang og var pyntede med hvide skjorter over klæderne. De sang: Vor mæjjbog haver vi opsat, og den satte vi om pintsenat, og den satte vi så fast i jord, og den skal stå i fjorten år. Karen Marie...
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. — Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: “Her brændes blus for N. N. og N. N.”. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_04_0_00007