Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Der boede en mand i Balle, som hed Grejs-Niels, han havde stjålet et sølvbæger i Sejliug. Manden, som bægeret var stjålet fra, gik da til Gjødvad til den berømte heksemester PræstJens for af ham at få at vide, hvem tyven var. Men Præst-Jens sagde: »Nej, det vil a mænd et sæj dæ, men nu kan du gå hjem, og i aften, når det begynder at blive mørkt, skal...
Den gang jeg tjente i Engesvang, skulde jeg en dag gå over til konens moder, der hed Skov-Ane, og hente en bog. Jeg måtte ikke se i den, blev der mig sagt, men jeg dristede mig dog til det, og på foden af hvert blad stod med store røde bogstaver: Kast længere om! Da kunde jeg nok mærke, at det ikke var rigtig fat med den bog. Det måtte være Cyprianus. J....
Niels Kristensen fra Hald, der havde kureret den gamle Krabbe for en sygdom, som lægerne havde sagt sig fra, fik derfor en aftægt fra gården. Han er kjendt i mange egne, hvor han har gået omkring og helbredet syge. Han går på markerne og samler planter dér, og i gadekjæret og samler vandplanter og laver så lægemidler af dem. Jeg har en gang haft en...
Cyprianus kan man ikke brænde. H. V. R.
da.etk.DS_06_0_00216
A har haft Cyprianus. Der var to stykker i den, der var streget inde i trekanter. I den ene stod der om at læse Fanden til sig, og i den anden at læse ham fra sig. Når de vilde læse det, skulde de lige vende bogen om og læse fra neden af op ad. Peder Bærteisen, Sørup.
da.etk.DS_06_0_00178
Der er to afdelinger af Cyprianus, som kaldes Nebrianus og Debrianus. Hadsund.
da.etk.DS_06_0_00176
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
Der har boet en mand her i Olenstrtip by, der havde Cyprianus og kurerede efter den. Niels Jensen, Gleustmp.
Der var én her, der fik Cyprianus i en sækfuld pjalter henne i Áby. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Hver anden side i Cyprianus er med røde bogstaver og hver anden side med sorte. J. M.
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Deu gamle Karen Marie i Fastruplund fortæller, at da hun var bleven gift! med Kristian Ankersen og kommen til gården, tog han en pind eller kjæp, spidsede deu i den ene ende og stak den så gjennem en levende skruptusse, men den auden ende af kjæppen blev stukken ind i kålgårdsdiget. Tussen blev der hængende, indtil den var godt speget. Sådan en speget...
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
En mand her i Kragelund, som før har boet i Holmstol, kjøbte der en ko af en anden mand, hvis kone havde ord der i egnen for at være en heks. Sælgeren tog det i betingelse, at han vilde have råmælken, når koen kælvede, og det fik han også. Men da det var forbi med råmælken, gav koen ikke mere mælk, der kom blod i steden for. Kjøberen var nu overbevist...
da.etk.DS_07_0_01091
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
