I mit Fødehjem i Lund var der et Kammer, hvor ingen turde ligge om Natten, der var noget, der gik og slæbte. Mine Søskende havde ligget i Kammeret og hørt på det og turde ikke være der. A lå der også i lang Tid, men hørte ikke noget. Så fandt min Fader på at brække Gulvet op på det Sted, hvor den Slæben var bleven hørt, og grave ned, og han fandt da...
Lindebjærg Bjærgmand var en Gang ovre i Besøg hos Yllebjærg Bjærgmand. Men da han så drog tilbage, fik han hans Vanter forbyttet, og da han så kom hjem og kunde se, det var YllebjærgMandens, han havde fået byttet, tog han og fyldte dem med Jord og kylte dem så tilbage, og det samme gjorde så Yllebjærgmanden med dem, han havde fået. Så rystede de begge to...
Brundbjærg-Hans ovre i Hååndal, der i hans sidste Tid var Pjaltkræmmer, så' en Nytårsaften en Ligskare komme ud fra et Hus i hans Nabolag. Han fortæller Manden, der boede i det Hus, Ligskaren var kommen fra, hvad han havde set, og da det var et Karlelig, skulde han vel selv dø, inden Året var omme. Manden byttede så Huset hen, og den Mand, der nu fik...
da.etk.DSnr_02_H_00369
Her i Gården har været en Nisse, og der var én i Bregnor. De mødtes ved noget, der kaldes Kirkebro, og der sloges de om Byttet. Det var Havre, de stjal fra hinanden, som gav Anledning til Slagsmålet. Der går en Kirkesti fra Bregnør til Drigstrup, og på den er en lille Bro over et Vandløb, det er den, der kaldes Kirkebro. Sognefoged L. P. Andersen,...
I Bastholm i Vrejlev var en Skifting, og han gik altid i Vejen, de både slog og sparkede ham. En Aften stod han i Porten, og det var mørkt. De var ved at kjøre Korn ind, og så siger Karlen: »A kan ikke vide, hvor længe den sølle Skifting skal gå her i Vejen.« Han svarer: »Ja, her skal a gå så længe, til de kommer til at give deres Nøgler ud for Brød til...
Et Barn blev døbt, lige strags efter at det var blevet født, for at Troldene ikke skulde bytte det. I det Hus, der ligger imellem Lungsholm Skov og Tågerup Kirke, var en Dreng med et Hoved Uge så stort som en Skjæppe, og Folk sagde, at han var forbyttet. Han stod almindelig uden for og rev i Pilene, når vi gik til Højbygård til Hove, han stod der evig og...
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
En mand i Overgård i Tårs havde en kone, som blev syg og døde, men de sagde, at han havde kvalt hende. For at hun nu ikke skulde gå igjen, byttede de koblerne på stjærten ved hestene, da de kjørte fra kirkegården, og så strøede de hørfrø et bestemt sted. Hun kom godt nok, men da hun kom til stedet, hvor hørfrøet lå, kunde hun ikke komme over. Så kom...
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
Et sted, hvor der var et nyfodt barn, kom bjærgfolkene og vilde bytte det. Der sad én ude i en abild i haven, han var gået efter at stjæle æbler, og han kunde se, hvordan de tumlede udenfor vinduerne for at ville ind og have barnet forbyt, De fik også held af det. Men folkene kunde jo ikke passe bjærgfolkenes barn. Så gav de dem til at feje det ud, og så...
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
Nordskov på den nordlige spids af Hindsholmen består kun af nogle få gårde, og man siger, at alle beboerne er af én familie, og de får skyld for at være en del enfoldige. Kommer en fremmed til Nordskov, hvad kun sjælden sker, da bager alle de Nordskov koner æbleskiver, og den fremmede må smage hos dem alle, for enhver mener, at hendes er de bedste. Man...
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle...
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
Der var to gadebasser, der blev loftet op i en legestue om efteråret, og så blev der også løftet to piger, der skulde være gådinder. Gadebasserne stod for at bestille legestue og musikantere og holde regnskab over udgifterne. Men gådinderne havde ikke med andet at gjere end at bytte nytårsgaverne ud om julen og så stå for en pigelegestue, som vi havde i...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
I Givskud boede en Degn, der kuns havde én Arm. Ved 1820 blev hans Kone forhegset, så hun stadig måtte synge. Æ Sillesthoved blev hentet, og han var strags klar over, hvordan det var fat. Der var set på hende med onde Øjne. »Hvem har det da været?« sagde Degnen, der hed Nielsen. »Ja, vil du gjærne vide det, kan du også få det at se,« siger æ...
Der var en gammel en, der hed Silli, hun gik omkring og spåede Folk, de kaldte hende ellers æ Spillekone. Så kom hun også her og vilde spå os. Den Gang boede vi i et lille gammelt Hus, det var noget gammel ringe noget med en bitte Krumhverv til Øster, og vi tænkte ingen Forandring på med Husveje. Lige østen for tog vi vort Vand i en bitte Kjelde, men det...
