Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: Det...
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Per Overlades kone var anset for en heks, og han måtte hen og have ild i tre rugvipper og have under konen, inde under sengen da, inden hun kunde do. Han har selv fortalt mig det. Ole Bæk, Havbro.
da.etk.DS_07_0_01436
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
I Hvamstrup var der sådan anstalt og tummel på et loft, hvor de tog imod tiendekorn. Det strøg og målte og smed strygholtet hen ad loftet. Så var der en karl, der hed Eskild og nu bor i Svendstrup, han tråd op ad trappen og stak hovedet oven for lemmen og sagde: "Kan vi ikke blive fri for det spektakel?" Med det samme var der noget, der tog ham og hug...
Frederik i Hornum tjente for staldkarl på Molgård. Da var det om natten, som der kom én ridende til stalddøren og slog på den med sin pisk. Frederik sprang så op af sengen og skulde tage mod den rytter, men da var der ikke noget. Der skulde fra gammel tid én have begået nogen uret der.
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Thomas Oot, der i sin tid tjente på Mølgård som dreng, han sagde, at overdoren på staldhuset, hvor de havde fede stude, aldrig kunde være lukket om natten. Den stod al tid åben, og der stod en stud i doren ved nattetid. Når de gik ind til nætter, så lukkede de doren, men når de kom igjen, var den åben. Når de så kom og tog fat på studen og irak med den...
En Præst i Farstrup, Hr. Lendvig, var af den Kaliber, at han kunde bede den Onde tordne sig på Prækestolen. Det kunde han lige så godt som hans Fadervor. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro. [Ulstrup S., Års H.]?
Eu gang a kom fra M/jrhoj og til Ærtbolle, da så a lys efter Ærtbølle vesten til landevejen på en plads, hvor der ingen bygninger var, men nu står der en bitte gård.
da.etk.DS_02_J_00196
Over en indgangsdør på Lundø står: Denne bygning er bekostet al Hans Rasmussen oc Johanc Hansdatter. Gvd bevare den til forrådnelse. 1722.
Når en skal flytte i en ny bygning eller et andet sted til, skal en slå egstål ned i dørtræet, det skal give sådan god lykke.
For en 30 år tilbage kom en mand kjørende ad Skallerup fra Nykjøbing, og da han kom til det sted, hvor nu frimenighedskirken ligger, så han sådan en stor bygning og en hel masse folk stå og snakke sammen der henne ved.
Der blev ingen nye bygninger opførte i min drengetid. De reparerede ved de gamle. Der var jo lervægge og stavrer med halmbånd om. Kristen Mikkelsen, Elkjær.
Omtrent en fjerdingvej her vesten for, ja, lidt til nord, kunde mine forældre huske, at der havde været to gårde, der kaldtes Fristrup. Folkene var rommede væk, og bygningen stod og faldt væk af sig selv, og noget af det blev da også stjålet bort. Min moder kunde huske, at hun havde set tømmer der, som stod og moedes væk. Noget eng der lige sønden for,...
Da Kartoffeltyskerne første gang kom ud på Alheden, var der en grøn høj, som de satte dem på og sad og græd, for der var hverken bygning eller nogen ting. Det så heller ikke godt ud, og den høj var den eneste grønne plet, der var. Folk blev ordret til at levere dem fodring i førstningen til deres kreaturer. Der blev sa en koloni, som kaldtes Grønhøj. Ane...
Der, hvor Grønvang kom til at ligge, der så' vi flere Gange et Lys som et stort Muldskud eller som en Tørveskrue. Dér kom den til at ligge, da den blev flyttet ud fra Vejen By. Da var der nøgen Mark, hverken Spor af Huller eller Bygning den Gang; men det var rigtig dér, hvor Gården kom til at ligge. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
