366 datasets found
Danish Keywords: bygning Place of Narration: Grynderup Strandby ved Løgstør
Eu gang a kom fra M/jrhoj og til Ærtbolle, da så a lys efter Ærtbølle vesten til landevejen på en plads, hvor der ingen bygninger var, men nu står der en bitte gård.
da.etk.DS_02_J_00196
Over en indgangsdør på Lundø står: Denne bygning er bekostet al Hans Rasmussen oc Johanc Hansdatter. Gvd bevare den til forrådnelse. 1722.
da.etk.JAT_03_0_00032
Når en skal flytte i en ny bygning eller et andet sted til, skal en slå egstål ned i dørtræet, det skal give sådan god lykke.
da.etk.JAT_03_0_00026
For en 30 år tilbage kom en mand kjørende ad Skallerup fra Nykjøbing, og da han kom til det sted, hvor nu frimenighedskirken ligger, så han sådan en stor bygning og en hel masse folk stå og snakke sammen der henne ved.
da.etk.DS_02_J_00192
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
da.etk.JAT_04_0_00419
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
da.etk.JAT_03_0_01349
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01346
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01297
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01268
Når hønsene i regnvejr soger ind, bliver det snart tørvejr; men bliver de derimod gående ude, varer regnen længere. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01265
Den, der første gang om året ser viben eller storken flyve eller løbe, skal flytte sin seng i årets lob. Hvo der ser viben stående, skal ikke flytte. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01153
Den, der først ser viben stå stille, skal ikke i det år flytte sin seng. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01152
Den, der første gang ser viben flyve eller løbe, skal flytte. Hører man den skrige, før man ser den, skal man græde hele det år. Nibe-egn. N. Kr. Pede rseu, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01150
Den, der først ser viben løbe eller flyve, skal flytte i årets løb. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01145