Da Kartoffeltyskerne første gang kom ud på Alheden, var der en grøn høj, som de satte dem på og sad og græd, for der var hverken bygning eller nogen ting. Det så heller ikke godt ud, og den høj var den eneste grønne plet, der var. Folk blev ordret til at levere dem fodring i førstningen til deres kreaturer. Der blev sa en koloni, som kaldtes Grønhøj. Ane...
Om Vestervelling kirkes bygning fortælles, at de spændte to ulærte boller for en stenslæbe med sten på, og der, hvor de standsede, blev den bygget. ane marie kristensdatter, orum.
På Lundhoje, en bitte krumme sønden her for byen, står der så tit et lys om aftenen. Mange har set det. Der har været tre hoje. Den ene blev udgravet for at få sten til en bygning, men den sønderste, som lyset står på, den er ikke udgravet endnu. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Eu gang a kom fra M/jrhoj og til Ærtbolle, da så a lys efter Ærtbølle vesten til landevejen på en plads, hvor der ingen bygninger var, men nu står der en bitte gård.
da.etk.DS_02_J_00196
En gammel møller i Løvel var en rigtig gudsbespotter. Da hans kone døde, sagde han: Det og det klokkeslæt da kom han og snappede hende. Men hvad det var for en han, véd a ikke af. Han vilde selv begraves vesten for en torn på kirkegården, at han kunde have den at tage ved, når han skulde stå op af graven. Han bestemte, at der skulde lægges en sten på...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
I Føvlum var de så plaget af ulve. Så kom der en gammel Nordmand og tilbød at ville sætte dem væk, når de vilde give ham 4 skilling af hvert ildsted i byen, Dernæst spurgte han sognefogden, Peder Hvam, om han vilde give ulven et pattelam med en god vilje, sådan at han skulde ikke misunde den det. Det sagde han ja til, og så lige med ét stod lammene op...
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
Det gik gården rundt med kalvekastning, mens a var hjemme i gården i Fardal. Så var der en ko, der kom en ni uger for tidlig. Kalven var levende og brølte så hæslig. Sa tykte a, da der var ingen i gården til stede, te a vilde nu stille den hårdhed. Sá gik a ud tiende og grov et hul ude i et hjørne af vor kålgård, og så tog a ved bagbenene af kalven og...
En af Kartoffeltyskerne, der hed Klavs, kom kjørende omkring med en tyr og havde to skjæpper kartofler i vognen. Han loserede et sted i en gård om natten, og der gav han hver af folkene en kartoffel og så en i kjøbet. Det blev tolv ialt, og så rejste han igjen, da han havde sagt dem, hvordan de skulde bære dem ad. De kaldte kartoflerne Klavs's æbler og...
En smed i Fonnyre var den første, der dyrkede kartofler her på egnen. Han fik sættekartofler af Tyskerne på Alheden, og de lærte ham, hvordan han skulde passe dem. Så lærte folk af ham igjen, for ingen vidste jo, hvordan de skulde bære dem ad. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid,...
En gammel Murer, Lavst Dam, havde prøvet på at tage Skatten ud af Kirkemuren og pilke Stenen med Bjærgmandshatten løs, men så begyndte det at brøle i Kirken. Han havde fået den så løs, at han kunde rokke den, men måtte lade den sidde. Den fik dog ikke ret sin Plads igjen. Gjertrud Marie Kristiansen. Oruni. Ørum S., Fjends H.
Jens Hansen så' en Aften den sværeste Ildebrand på den Plads, hvor et Hus i Fårdal senere blev bygget. Det var da Forvarsel for det. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
da.etk.DSnr_02_J_00155
Den, der kan vise vand, han er født i en vis måned, ellers kan han ikke. A er ikke i stand til at kunne holde kvisten, undtagen den da skulde gå i knas. &.ne Marie Kristensdatter, Ørum.
Da a var nede ved Vindblæs-konen for at få mit ben lægt, havde a en hest for, der også havde en skavank. Da hun havde givet mig råd, stod hun og så på hesten. »Ja, det kan nemt kureres«, sagde hun, »når I kan få den ind i jer forgang. Men det kan I jo ikke, for det er så lav en dør. Men så kan I trække den ind i bryggerset, den dør kan den nok gå ind...
I Sejstrup var der en gårdmand, som i levende live havde gjort stor uret med at måle og sælge korn. Hans enke kunde tydelig høre én måle korn oppe på loftet og smide strygeholtet hen ad loftet, te det rullede. Når han havde målt, kom han ned af stigen og gik ind i stuen og satte sig for bordenden og skrev, og der kunde konen se ham. Deraf vidste hun, det...
Der er et kammer på Ørslev kloster på den ovre gård, og der kan ingen være. Både skrædderpiger og snedkere har ligget der og været lige utilfreds med det. Så kom Kræn Larsen til at ligge der, og siden har der ingen ting været i vejen. Folk har spurgt ham om det, men han har aldrig villet sige noget. Han sagde blot, at det var ikke rele fri, men han vilde...
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
