Den, der om foråret horer viben skrige, før den sees, skal komme til at græde. Efter andres mening skal den blive slem til at slå pottemagerarbejde i stykker. N. Kr. P.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
Den, der imellem to fingro kan klemme et æg i stykker efter euden, skal i sit liv enten ondt hænde eller ondt gjore, vist nok enten selv slåes ihjel eller også slå en anden ihjel. N. Kr. Pederseu, Gr.
Når et tyende flytter, kan dot sikre sig mod hængsel ved at tage en sten med fra det gamle til det nye hjem. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_00925
Et barn må ikke holde en kurv over sit hoved, ti så bliver det ikke større. N. Kr. Pedersen, Gr.
Den, der kan pille sit påskeæg således, at det er glat over det hele, får en pæn kone, men har stumper af hviden fulgt med skallen, får vedkommende en grim kone. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Lægges dynen ikke til rette af den, der går ud af sengen, og der så samme dag flyver en syg fugl over dette menneskes hoved, så får det samme sygdom, som fuglen lider af. Eller også: Flyver der om dagen en syg fugl over ens hoved, og samme så om aftenen går i en seng, på hvilken dynen endnu ikke er lagt til rette, så får han eller hun fuglens sygdom. N....
Efter 1102. I et fremmed hus må man gå ud ad den samme dør. hvor igjennem man gik ind. da man ellers tager hønselykken med sig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01588
Efter 957. Når man kjorer i slæde ned ad en bakke ved midnatstide, så kan stalden selv gå op ad bakken, når man vender den om. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01582
En tirsdag eller fredag er de heldigste dage for et tyende at flytte i tjeneste, ti den. der flytter en af de nævnte dage, kan vente at beholde sin tjeneste i flere år. N. Kr. P., Gr.
Der er visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg ud, hvis et menneskes skygge er gået over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01514
Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
Hores viben om foråret skrige, før den sees, skal vedkommende blive slem til at slå kopper, fade og tallerkener i stykker eller også græde hele året igjennem. N. Kr. P., Gr.
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
De fugleæg, hvorpå der er blevet andet, vil fuglen ikke ruge. Ligeledes er der visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg, når et menneskes skygge er gået hen over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
